MIX CPH solgte 38% af deres billetter sidste år

Af Tejs Ellesøe 20. oktober 2019

Film skal ses i biografen, men de københavnske LGBT’ere svigter filmfestivalen der kun solgte 38% af billetterne sidste år.

Burde MIX CPH være mere kommerciel

På fredag starter den københavnske LGBT+ filmfestival der endnu engang har skiftet navn så den nu hedder MIX Copenhagen LesbianGayBiTransQueer+Film Festival.

I år er der 81 visninger fordelt på to biografer: Empire Bio med 9 visninger og Cinemateket med 72 visninger.

Sidste år sad XQ28 med på sidelinien og talte solgte billetter. I 2018 havde man også 81 visninger fordelt på de nævnte biografer. Så vidt vi kunne skønne, gik salget ikke så godt.

Vi har talt os frem til at i alt ca. 9100 billetter blev sat til salg til de 81 visninger. Ifølge vores “biografsalsoptælling" blev der imidlertid kun solgt 3486 billetter hvilket betyder et gennemsnit på 43 solgte billetter per visning. Men skal sandheden frem, så var der nogle visninger hvor der kun sad 5 personer i en sal med plads til 140.

Dette var desværre ikke et enkeltstående tilfælde.

Knife + Heart - der blev solgt 15 billetter i en biograf med plads til 182 personer
The Carmilla Movie - der blev solgt 9 billetter i en biograf med plads til 42 personer
Susanne Bartch - der blev solgt 25 billetter i en sal med plads til 140 personer
TransMilitary - der blev solgt 5 billetter i en sal med plads til 140 personer
Eva + Candela - der blev solgt 15 billetter i en sal med plads til 125 personer
Chedeng and Apple - der blev solgt 8 billetter i en sal med plads til 182 personer
Quiet Heroes - der blev solgt 10 billetter i en sal med plads til 140 personer.
Shakedown - der blev solgt 19 billetter i en sal med plads til 182 personer.
Sidney & Friends - der blev solgt 21 billetter i en sal med plads til 140 personer
T-time - der blev solgt 21 billetter i en sal med plads til 182 personer 
Alone in the game - der blev solgt 16 billetter I en sal med plads til 140 personer
Night Comes On - der blev solgt 35 billetter i en sal med plads til 182 personer

Vi har her udvalgt 12 film med et salg på i alt 178 men med plads til 1777 personer.

Vi fandt tre film der havde udsolgt. Det var disse:

This is How
Rebels of Pointe
Mario.

Hvad skyldes det dårlige salg?
Det er svært at vide hvorfor den københavnske filmfestival kun solgte 38% af sine billetter i 2018. Var det fordi de blev boycottet, fordi de selv boycottede transkønnede film hvor cis kønnede spillede en transkønnedes rolle? Er det tiden – ser vi film online på nettet i stedet for at være sociale? Eller har Mix Copenhagen ingen visioner, og er ligeglad med om de sælger billetter?

Vi har talt med en af de tidligere festivalledere der kunne fortælle at salget af billetter engang lå på 85%. Vi sendte derfor en e-mail til festivalleder Camilla Markvardsen med spørgsmål om hvad de tror det skyldes at de ikke solgte særligt mange billetter i 2018, samt om de er tilfredse med salget for 2018,og hvad de havde tænkt at gøre bedre i 2019.

Festivalleder Camilla Markvardsen ønskede ikke at besvarer vores mail, men sendte den videre til Andrea Coloma der står for PR/web og programmet.

MIX COPENHAGEN er ikke underlagt et krav om, at vise film for udsolgte sale. Det er umuligt at ændre størrelsen på biografsalene og derfor kan billetsalget selvfølgelig variere men vores billetsalg har ligget stabilt de sidste mange år, og alle partere (både MIX, biografer og andre bidragsydere) er fint tilfredse med MIX's publikumsantal endvidere kan vi tilføje at MIX CPH 2018 havde fremgang i billetsalget versus 2017.

MIX er en 100% frivillig og non-profit forening, så vores formål er ikke at tjene penge. Vores formål er at vise en bred palette af film, som bøjer køn og bryder seksuelle grænser, påvirker kønsdebatten og afspejler en mangfoldig verden, siger Andrea Coloma i en e-mail til XQ28.dk

Vi fik desværre ikke svar på vores spørgsmål men opfordrer folk til gå ind i det frivillige MIX arbejde og selvfølgelig til at se film i biografen.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr