Højesteret har lige stadfæstet en dom fra by- og landsret hvoraf det fremgår at det er bindende når en kvinde registrerer sig som medmor.
Sagen drejer sig om et lesbisk par der i 2017 fik et barn ved brug en af sæddonor. Kort tid efter at den ene kvinde fødte en dreng, valgte kvinderne at gå fra hinanden. Begge kvinder har ønsket at den ikke-biologiske mor ikke længere skal være medmor. Således anmodede den biologiske mor to måneder efter fødslen i 2017 Statsforvaltningen om at afregistrere sin ekspartner som ikke havde noget med barnet at gøre. Ekspartneren ønskede det samme.
Tidligere har by- og landsretten dog valgt ikke at imødekomme kvindernes krav, og nu har Højesteret stadfæstet de tidligere domme. I sin tid fastslog Vestre Landsret at når en kvinde først har givet samtykke til at være medmor for et barn, kan hun ikke trække det tilbage. Ifølge retten er det selve samtykket til befrugtningen der gør kvinden til medmor. Desuden mente retten at et barn så vidt muligt skal have to forældre. En medmor betragtes på lige fod med en far.
Kvindernes advokat troede at det ville være muligt for medmoren at få slettet sit medmoderskab fordi der i forbindelse med insemineringen blev brugt en åben sæddonor. Det betyder at drengen fra sin 18-års fødselsdag kan få oplyst hvem hans biologiske far er. Det har dog ikke været nok til at omgøre beslutningen fra landsretten.
Det var tilbage i 2013 at de lesbiske par fik mulighed for, allerede før den kunstige befrugtning, at lade den ene kvinde registrere sig som medmor.