De danske biografer er klar til at
vise filmen om en ”Helt almindelig familie” med skuespilleren Mikkel Boe
Følsgaard som den transkønnede Agnete som er far til 11-årige Emma.
I morgen debuterer filminstruktøren Malou Reymann med filmen ”En helt almindelig familie”, som er en meget personlig film om hendes egen opvækst med en transkønnet far.
Det er ikke tit at vi ser LGBT+ film i Danmark, og sidst vi så en transkønnet i hovedrollen var i filmen ”En Soap” fra 2006 med Trine Dyrholm i den kvindelige hovedrolle og i rollen som den transkønnede Veronica kunne man se David Dencik, en rolle han i øvrigt modtog en Bodil for i 2007.
En helt almindelig familie handler om den 11-årige Emma der lige er kommet hjem fra sommerlejr og direkte ind i et familiemøde. Her fortæller hendes mor, at hendes far nu har valgt at være en kvinde. Det vender selvfølgelig op og ned på Emmas liv. Hvordan hun takler det skal man en tur i biffen for at se.
Cis-kønnet skuespiller
Som Emmas far kan man opleve skuespilleren Mikkel Boe Følsgaard, som bl.a. Har gjort sig bemærket i film som Sommeren '92 og En kongelig affære. I udlandet har trans miljøet ikke været særlig glade for Cis-kønnede spiller transkønnede roller og herhjemme har debatten også været aktuel i tråde på de sociale medier.
Malou Reymann fortæller i et interview til Soundvenue at det var vigtigt at portrættere en helt almindelig familie og derfor faldt valget på den Cis-kønnede skuespiller Mikkel Boe Følsgaard.
”Derfor var det også vigtigt for Malou, at rollen som Thomas/ Agnete blev spillet af en mand, så en eventuel transkønnet skuespiller ikke risikerede at farve publikums indstilling til filmen, allerede inden de så den, eller at det blev en historie i sig selv og derved overskyggede filmens fortælling og budskab.
»Det afgørende for min families historie har været, at der ikke var nogen, der så det komme. Vi var den der helt almindelige familie«, siger Malou.
»Jeg synes, at Mikkel (Boe Følsgaard) har en fantastisk evne til at være almindelig, for privat er han også en helt almindelig familiefar, men samtidig har han noget helt exceptionelt over sig og en meget tydelig maskulinitet og også en helt klar kontakt til sin femininitet. Rollen har krævet, at han turde gå hele vejen og finde ud af med sig selv, hvordan han skulle forstå og gestalte det her menneske i transition. Det kræver en helt vild psykologisk indsigt, som jeg ikke tror, min far eksempelvis ville have, og det ville være enormt smertefuldt og komplekst for hende«.”
Det er en følsom debat, og som udgangspunkt skal man finde den rette skuespiller. Er det en transkønnede, så kan man vælge det. Men mange gange, så tænker man også på om filmene vil blive set, hvis det er en ukendt skuespiller.
En helt almindelig familie har premiere torsdag den 20. februar. Vi har sendt vores filmanmelder Kristoffer Såby i mørket for at anmelde filmen, og man kan se torsdag hvor mange stjerner han giver.
Se trailer her.