Dansk Melodi Grand Prix dagen derpå

Af Elvir Pelešević 8. marts 2020

Det er dagen derpå efter for årets Melodi Grand Prix. Vinderen er fundet, men var det nu den “rigtige” sang, fagjuryen og seerne udpegede til at repræsentere Danmark ved Eurovisionen senere på året? Og hvad er vindersangens chancer for at opnå et godt resultat i den internationale konkurrence? 

Lørdag aften vandt duoen Ben & Tan 50. udgave af Dansk Melodi Grand Prix med sangen “Yes” i en mennesketom Royal Arena i København. 

Ben & Tan’s sejr kom ikke som nogen stor overraskelse, idet bookmakerne på forhånd gav deres sang de største chancer for at vinde konkurrencen. Aftenens største overraskelse var til gengæld, at sangen “Human” ikke kom med i superfinalen, i betragtning af, at pågældende sang havde mange såvel danske som udenlandske fans samtidig med, at den var spået rimelig gode vinderchancer af bookmakerne. 

På vores redaktion havde vi også tippet på sejr til sangen “Human”, med “Yes” som nummer to. I vores optik har “Human” et meget bredere internationalt snit over sig og appelerer dermed til et større publikum. Dermed ikke sagt, at “Yes” er nogen dårlig sang, men den skiller sig på ingen måder ud. Det gode ved vindersangen er dog, at den er levende og energisk, men hvis “Yes” skal fremstår endnu mere gennemslagskraftigt, skal der især arbejdes på koreografien, der næsten var helt fraværende i går aftes. Dertil kan den vokale præstation også tåle en opgradering.

Ser vi på Danmarks chancer for at kvalificere sig til Eurovisionens finale i midten af maj, ser det rimelig godt ud. Danmark er havnet i den anden semifinale, hvor deltagerfeltet ikke er så stærk og hvor størstedelen af sangene udgøres af ballader, der mere eller mindre lyder ens.

Til sidst vil vi gerne komme med en opfordring til Danmarks Radio, som går ud på at satse på mere nytænkende og nuancerede sange med international potentiale i fremtiden frem for at nøjes med anonyme sange, hvis største formåen er at blive afspillet på de danske radiostationer.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Velværeoplevelse på Comwell Borupgaard

Luksus med luksus, hvem elsker ikke en omgang spa og velvære, og med det triste vejr vi havde i janaur, så fik...

Man skal altid huske at behandle sin krop ordentligt, betragt den som et tempel siges der. Vi kender også...

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

David Suchet i rollen som Lady Bracknell i Oscar Wildes berømte skuespil The Importance of Being Earnest.

Vi underholder med Oscar Wildes "Being Earnest" 

Vi viser i aften vel nok Oscar Wildes mest berømte skuespil, The Importance of being Earnest – eller på dansk ...

7. apr

Vi underholder med filmen The Secret Kiss

Aftenens bud på underholdning er homofilmen The Secret Kiss, skrevet og instrueret af Richard Mansfield.

6. apr

Vi underholder med balletten Svanesøen

En ballettur til den nok bedste og mest autoritative russiske Svanesø

5. apr
Donny Osmund har hovedrollen i den regnbuefarvede musical Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat.

Vi underholder med musical

Musicalen om Josef og hans elleve brødre har altid været populær i LGBT-miljøet i USA og England. I aften kan ...

4. apr