Af Thomas Dupont, Nyhedsredaktør
En lesbisk politibetjent i England truede en kvinde, som mobbede hendes partner med homofobiske bemærkninger
Det Skete Til Julefesten 09
Helen Cound, 35, politibetjenten i centrum, var til en julefest sidste år på Crown Inn, i den lille by Hallow, nær Worcester.
Ifølge Worcester News, fortalte en vidne i retten i Cheltenham, at hun overhørte en kvinde, som på nedværdigende vis kommenterede seksualiteten af Counds partner, Sharon Wallace.
Cound, som var fuld på begivenhedens tidspunkt, blev ”rasende, og begyndte at blive verbalt ondskabsfuld”, fortalte anklageren, Graham Dono.
Truede Med Dyre Vinflasker
Dono tilføjede at Cound, efter at have afsluttet sin strøm af grumme ord, gav sig til at true kvinden med vinflasker af et dyrt mærke, og måtte straks holdes tilbage af to andre politibetjente, John Cooper og Stephen Ballard.
Retten fik af vide, at Cound havde bidt Cooper i armen, og derefter givet sig til at sparke Ballard i maven.
Hjælpen Er På Vej
Forsvarets advokat, Simon Hunker, fortalte retten, at Cound skammede sig over hendes handlinger, og at hun havde søgt hjælp hos en terapeut, i håb om at kunne forhindre fremtidige vredesudbrud.
”Normalt er hun den rolige, og har en beroligende effekt på andre,” sagde Hunker og tilføjede, ”Men til denne begivenhed var de alle sammen påvirkede, det inklusiv min klient.”
Cound indrømmede at have brugt truende ord og ligeledes truende opførsel.
Den Endelige Dom
Retten i Cheltenham dømte Helen Cound til at betale 250 pund til retten i sagsomkostninger, og 100 pund i kompensation til politibetjent Cooper, som blev bidt i armen under den berygtede julefest.
En talsmand for West Mercia Police, sagde, at Cound ville forblive suspenderet fra tjeneste, og at hun skal følge en række disciplinariske procedurer, hvis hun skal kunne gøre sig tanker om at fortsætte med sit job i fremtiden.