Af Marie Nielsen
Som man kan læse på den svenske hjemmeside QX, så udsendte Lady Gaga for snart en uge videoen til sangen ”Alejandro”. Filmet af modefotografen Steven Klein er den blevet til en fænomenal flirt med det homoseksuelle publikum. Indtil videre er videoen blev set over 17 millioner gange på YouTube.
Lady Gaga har gjort det igen
I videoen til den nye single ”Alejandro” følger hun det populære koncept, som anvendte i videoen ”Bad Romance”. For øvrigt et af de mest sete klip på YouTube.
Den nye video bygger på et homo erotisk militærkoncept. En dansende hær, der hele tiden bliver overvåget af en haute couture klædt Lady Gaga. Videoen er instrueret af Steven Klein, som blandt andet har fotograferet de fleste kampagner fra Dolce & Gabbana og Dsquared2.
Kleins surrealistiske mode æstetik har givet pote. Bare på de første to dage blev det 8 minutter og 44 sekunder lange klip vist over 4 millioner gange på YouTube.
”Alejandro” video en hyldest til hendes homoseksuelle fans
I forbindelse med et interview hos Larry King forklarede Lady Gaga, at ”Alejandro” videoen er for at hylde det homoseksuelle publikum, som har taget imod hende med åbne arme. De er de eneste, som helt og holdent virker til at forstå hende selv og videoens koncert, som delvis bygger på det at være uden for det sociale fællesskab.
Lady Gaga fortæller i interviewet, at hun sin ungdom aldrig var den populære pige i skolen, og at hun ikke blev lukket ind i varmen i musikbranchen på grund af hendes ukonventionelle udseende, førend hun fik kontrakt med sit nuværende pladeselskab. Og netop på grund af sin tidlige udelukkelse af fællesskabet og den modstand hun mødte før hendes gennembrud, kan hun relatere til den udsathed, som hun mener, mange homoseksuelle stadig lider under.
Skribenter, fotografer søges til at lave nyheder, tage rundt på miljøet steder og lave reportager når der er events. Se mere her