18.000 homoægteskaber indgået i Californien bliver måske annulleret.
I november 2008 blev den såkaldte Proposition 8 vedtaget i Californien, den betød, at der kun kan indgås ægteskaber mellem mænd og kvinder i Californien. Nu forsøger støtterne af Prop. 8 at få alle homoægteskaber indgået, før vedtagelsen af loven, annulleret. Der er tale om 18.000 par, som risikerer at miste deres status af at være lovformeligt gift, det betyder altså, at alle offentlige institutioner i Californien ikke længere vil have pligt til at anerkende ægteskaberne.
Der argumenteres for, at man ved at annullere ægteskaberne, der blev indgået, da det var lovligt, vil give alle par samme status, så tid ikke har nogen betydning for, om man kan være gift eller ej! Så nu er der ikke længere grund til at ærgre sig, hvis man ikke nåede at blive gift, før loven trådte i kraft, for ens ægteskab ville alligevel blive annulleret.
Ole Hendriksens ægteskab vil dermed også blive ugyldigt, hvis forslaget går igennem. Desværre tyder alt på, at det vil blive vedtaget. Resultatet af disse sidste behandlinger af Prob. 8 ventes at komme indenfor nogle uger.