Fra Youtube
Foto:

McDonald’s DK siger nej til at vise fransk homo reklame

20. juni 2010 af oliver
Læst af 2137 personer.

Af Marie Nielsen

McDonald’s i Frankrig viser sig åbenbart som forgangsland med hensyn til at markedsføre sig direkte til homoseksuelle med reklame kampagnen ”Come As You Are”. McDonald’s i USA takkede nej og nu udtaler markeringsdirektør, Joachim Knudsen for McDonald’s i Danmark også, at de ingen planer har om at vise reklamen herhjemme.

McDonald's i Frankrig frigav en ny reklame kampagne med titlen ”Kom som du er”, i et forsøg på at vise McDonald’s som et sted, hvor folk kan føle sig frie og hjemme. Reklamen, som på nuværende tidspunkt er blevet set af næsten 2 millioner på YouTube, imponerer hverken McDonald’s i USA eller Danmark.

I USA udtaler marketingsdirektør, Don Thompson, at fast food giganten ikke vil vise den omtalte reklame, fordi reklamen i forhold til Frankrig ikke er rigtig for landet på grund af anderledes kulturelle normer.

Men hvordan forholder McDonald’s i Danmark sig til reklamen? Og til at de i Frankrig markedsfører sig med sådan en kampagne?  Det har vi ikke som sådan en holdning til. Som udgangspunkt udvikler og producerer vi vores markedsføring lokalt, det gælder også Frankrig”, udtaler Joachim Knudsen, marketingsdirektør for McDonald’s Danmark A/S.
 
Han fortætter på spørgsmålet om holdningen til, at USA ikke vil vise reklamen: ”
Vi udvikler som sagt vores markedsføring lokalt, og det er derfor en beslutning, hvert enkelt marked selv må tage”.

Men har McDonald’s DK tidligere tænkt sig på at markedsføre sig direkte homoseksuelle herhjemme? ”I vores danske markedsføring henvender vi os til vores gæster, som repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning. Vores markedsføring henvender sig derfor typisk til fx familier eller dem, vi kalder 'young adult”'.

Det mest interessante er, om McDonald’s i Danmark vil bringe reklamen eller noget tilsvarende? ”Igen, vi udvikler og producerer som udgangspunkt vores markedsføring lokalt, også i Danmark, og vi har på nuværende tidspunkt ingen planer om at sende reklamen herhjemme”, udtaler Joachim Knudsen.

Så vi må se langt efter reklamen ”Kom som du er” i Danmark. Og se langt efter, at virksomheder, som McDonald’s i Danmark, tør bryde med fordomme og normer ved at signalere, at alle skal føle sig frie og hjemme, også med en Big Mac.

Skribenter, fotografer søges til at lave nyheder, tage rundt på miljøet steder og lave reportager når der er events. Se mere her


22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!
22-05-2012 Tag på ø-lejr med de frække
22-05-2012 Homonummer tager kegler i årets Cirkusrevy
21-05-2012 Farvel til Dansk Homoblad