Præst stjal penge til homosex

7. juli 2010 af oliver
Læst af 1346 personer.

Af Maria Nielsen

En katolsk præst, 64-årige Kevin J. Gray, snuppede otte millioner kroner fra kirkekassen. Pengene blev brugt på sex med mandlige prostituerede.

En tidligere katolsk præst i den amerikanske delstat Connecticut må have rigtig travlt ved skriftestolen i disse dage. For ikke alene stjal han en mindre formue fra kirkekassen. Han brugte også rub og stub til at finansiere sex med mandlige prostituerede, oplyser amerikanske medier.

Kevin J. Gray, 64, er anholdt og sigtet for i en periode på syv år at have stjålet otte millioner kroner fra Sacred Heart-kirken i Waterbury.

Gray har forklaret, at han brugte pengene på Armani-jakkesæt, eksklusive restaurantbesøg og hotelværelser, hvor han havde sex med yngre mænd. Den rundhåndede Gray betalte også husleje og uddannelse for to mandlige prostituerede, oplyser politichef Christopher Corbett.

Gray, som var præst i kirken fra 2003 til april i år, stjal de mange penge fra kirkens opsparingskonto og fra en konto, som rummede midler, der skulle benyttes til velgørenhedsprojekter.

Skribenter, fotografer søges til at lave nyheder, tage rundt på miljøet steder og lave reportager når der er events. Se mere her


22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!
22-05-2012 Tag på ø-lejr med de frække
22-05-2012 Homonummer tager kegler i årets Cirkusrevy
21-05-2012 Farvel til Dansk Homoblad