Tracy Chapman med ny kvindekæreste

2. august 2010 af oliver
Læst af 700 personer.

Af Marie Nielsen, Marie@XQ28mail.com

Sangerinden Tracy Chapman har fundet sammen med skuespillerinde fra tv-serien ”The L Word”.

Folk- og soulsangerinden Tracy Chapman og skuespilleren Guinevere Turner danner nu par. Det afslørede de to kvinder på Los Angeles' Outfest Gay and Lesbian Film Festival, hvor Turner fremviste sin film ”The Owls”, oplyser National Enquirer.

Sidstenævnte kendes i øvrigt fra den lesbisk tematiserede dramaserie 'The L Word', der også har været vist på dansk tv.

”Guin introducerede Tracy som sin kæreste for alle filmens skuespillere og holdet bag”, siger en kilde.  ”Alt klikkede bare, og nu glæder de sig til at påbegynde et nyt livskapitel”.

De to leder nu angiveligt efter et fælles hjem i Californien, men de kan ikke finde ud af, om det skal ligge i San Francisco eller Los Angeles.

I midten af 1990'erne var Tracy Chapman sammen med Alice Walker fra 'Farven Lilla', mens Guinevere for nylig har datet instruktøren fra 'The L Word', Rose Troche.

Skribenter, fotografer søges til at lave nyheder, tage rundt på miljøet steder og lave reportager når der er events. Se mere her


22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!
22-05-2012 Tag på ø-lejr med de frække
22-05-2012 Homonummer tager kegler i årets Cirkusrevy
21-05-2012 Farvel til Dansk Homoblad