71-årig dansk transseksuel udgiver debutalbum

19. august 2010 af oliver
Læst af 967 personer.

Af Marie Nielsen

71-årige Sandra Day skiftede i 1969 navn fra Alexander til Sandra. Derefter fik hun indopereret en kunstig barm, og har siden da levet et liv som transseksuel. Hun har optrådt som stripper og piskedronning i det Københavnske natteliv, og har i skikkelse af sanger og skuespiller bl.a. optrådt sammen med navne som Ove Sprogøe og Bodil Kjer.

Til januar springer hun ud som albumkunstner med udgivelsen "Sing - Don't Cry". Det skriver musikmagasinet Gaffa. 

Albummet er produceret og skrevet af Johnny Stage, der bl.a. har været inde over musik fra Sort Sol og Martin Hall. Stilen på albummet beskrives som en blanding af Grace Jones, David Lynch og Scott Walker. Albummet udkommer efter planen den 11. januar 2011 - på Sandra Days 72-års fødselsdag.

Sandra Day voksede op i Ebeltoft og blev senere udlært som boghandler i København. Hendes liv og levned blev beskrevet i bogen "Fra bondetøs til piskedronning" (2007), hvor forfatteren Thomas Aagard Skovmand fortæller historien om en fredelig barndom i det jyske, der blev afløst af bordeldrift på Vesterbro og piskesvingende strip i bl.a. Sverige og Tyskland.

Skribenter, fotografer søges til at lave nyheder, tage rundt på miljøet steder og lave reportager når der er events. Se mere her


22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!
22-05-2012 Tag på ø-lejr med de frække
22-05-2012 Homonummer tager kegler i årets Cirkusrevy
21-05-2012 Farvel til Dansk Homoblad