Foto Tejs Lindhardt

Flere samarbejdspartnere trækker sig nu fra Copenhagen Pride 

Af Elvir Pelešević 7. maj 2024

I fredags mistede Copenhagen Pride tre store samarbejdspartnere, Dansk Industri, Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk, og siden er flere fulgt efter. 

Burde Copenhagen Pride blande sig i sager som Israel/Palestina

Blandt de første til at trække støtten fra Copenhagen Pride var interesseorganisationen Dansk Industri, medicinalkæmpen Novo Nordisk og rederigiganten A.P. Møller-Mærsk. 

Dansk Industris rådgivningsdirektør Kinga Szabo Christensen oplyste følgende i en pressemeddelelse:

Med den øgede politisering, vi har oplevet i år, er det vores opfattelse, at Copenhagen Pride ikke lige nu er dét inkluderende fællesskab, som det oprindeligt var tiltænkt. Derfor har vi valgt at trække vores formelle støtte til organisationen i år.”

Dansk Industri smækker dog ikke helt med døren og er parat til at genoptage deres støtte, såfremt Pride-organisationen kan sikre fuldt fokus på seksuelle minoriteters rettigheder og inklusion i fremtiden.

I en kommentar til DR skriver Mærsk, hvorfor de har valgt at trække deres støtte:

“Mærsk har besluttet at stoppe partnerskabet med Copenhagen Pride. Vi har i en årrække været glade for samarbejdet, men vi forventer i sådanne partnerskaber en høj grad af forudsigelighed og et uforstyrret fokus på den sag, partnerskabet omhandler.”

Bruddet kommer efter en sag, hvor Copenhagen Pride angiveligt har bedt sine samarbejdspartnere om at tage stilling til konflikten mellem Israel og Hamas. I marts undskyldte Lars Henriksen, der er forperson for Copenhagen Pride, for, at organisationen havde kommunikeret dårligt. Ifølge Ritzau forklarede Henriksen, at der ikke var tale om, at organisationen stillede krav til partnere om at have bestemte holdninger til den igangværende konflikt. 

Flere sætter samarbejde på "Pause"
Flere har efterfølgende enten stoppet samarbejdet helt eller blot sat det på pause, indtil Copenhagen Pride igen har fået opbygget tilliden.

Nykredit har i dag meldt ud, at de sætter samarbejdet til Copenhagen Pride på pause og forklarer:

“Desværre har de seneste måneders debat i og omkring Copenhagen Pride skabt tvivl hos os om, hvor Copenhagen Pride har sit fokus, og hvad det er for holdninger, vi som virksomhed er med til at støtte”, lyder det i en skriftlig kommentar fra Trine Ahrenkiel, HR- og kommunikationsdirektør i Nykredit til DR.

Rejsebureauet TUI har valgt at stoppe samarbejdet. Her skyldes det dog noget andet: Til TV2 Kosmopol siger de, at de trækker støtten pga “budgetmæssige forhold”, og uddyber: “Jeg kan godt forstå, at DI og Maersk tager et skridt tilbage. Det var fint da Priden gik ud med en beklagelse, men den kom forsent” siger TUI Danmarks kommunikationschef, Mikkel Hansen. 

Har endnu ikke taget stilling
På Copenhagen Prides hjemmeside har man fjernet alle samarbejdspartnere, men de findes stadig i deres app, og der er stadig store navne som 7/eleven, Københavns Kommune, Deloitte, Netto, Lundgreens, Danske Bank, tidligere Novozymes (nu Novonesis), Tivoli og mange flere.

De tre sidstnævnte har endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med med samarbejdet, og hos Tivoli har man andet fokus i øjeblikket. Her siger Pressechef Torben Plank til XQ28: 

Vi har for tiden fokus på vores sommersæson, der for alvor er i omdrejninger, og har derfor ikke taget endelig stilling til deltagelse i Prideparaden. Der er også god tid.

Hos Copenhagen Pride melder man meget formelt ud: 

”Vi er blevet informeret om, at Dansk Industri, Mærsk og Novo Nordisk trækker sig fra samarbejdet med Copenhagen Pride. Vi tager deres beslutning til efterretning, men vores position er klar: Copenhagen Pride er politisk i den forstand, at vi er en LGBT+-menneskerettighedsorganisation, der opponerer mod menneskerettighedskrænkelser rundt om i verden. Som vi har udtalt tidligere, er vi og vil altid være på de civiles side. Vi er ikke pro eller anti nogen demokratisk valgt regering, ligesom vi ikke beder partnere om at være det. Men vi forbeholder os retten til at kritisere enhver menneskerettighedskrænkelse,” siger Benjamin Hansen, organisatorisk forperson og talsperson til XQ28.dk.

Vi har også spurgt vores egen chefredaktør her på XQ28, Tejs Ellesøe hvad han tænker om det hele:

Copenhagen Pride elsker opmærksomhed, men lige denne her slags kunne de godt have været foruden. Det har absolut ikke været nogen nem beslutning for Copenagen Pride, da de tilbage i vinter  besluttede at stille krav over for deres samarbejdspartnere i forhold til Israel/Palestina konflikten. For der har sikkert været en lille gruppe pro Palestina tilhængere, der har lagt pres på Copenhagen Pride – vi har set det før med regnbueflaget, hvor det originale regnbueflag er sendt ud på et sidespor til fordel for det woke-rigtige progress flag – selvom størstedelen af dem, der deltager i priden, nok helst så det originale flag.

Det har absolut heller ikke været nogen nem beslutning for Copenhagen Prides samarbejdspartnere at skulle sætte deres samarbejde på “pause”. Derfor har de ladet en lille dør åben for at komme igen, vel og mærke, hvis Copenhagen Pride retter ind.

Men at Copenhagen Pride skulle gøre det, har jeg svært ved at se, specielt efter Benjamin Hansens udtalelse.

Der er ingen tvivl om at Copenhagen Pride er woke, men om vores eget miljø også synes, de er for woke, kan kun tiden vise. Men for folk uden for miljøet, er der alt for meget wokeisme i priden, det kan man læse på de forskellige sociale medier og kommentatorspor hos medierne
”.

Det har siden februar-shitstormen været sagt mange gange, at politisk forperson Lars Henriksen burde trække sig fra posten. Har du en mening om dette Tejs?

Ja, det har jeg da, for havde Lars Henriksen været en hvilken som helst forperson, der havde jokket i spinaten, og det må kan sige at han har her - for Copenhagen Pride skulle aldrig have sat de krav, når ikke gang vores egen regering på det tidspunkt gjorde det, ja så skulle han gå af, også for at bevare tilliden til deres samarbejdspartnere. Så havde man måske ikke mistet dem, der allerede er smuttet. Lars Henriksen og Copenhagen Pride var alt for langsomme til at melde ud og undskylde.

Men sagen er ikke så lige til, for selvom om mange har en mening om Lars Henriksen, så er der en grund til at han har været på posten i 15 år: Han er dygtig, veltalende og ja, så er der ikke altså ikke nogen “kronprins/esse” der på nuværende tidspunkt er kompetente nok til at overtage efter ham. Da jeg i sidste uge spurgte Haves kommunikationsrådgiver Amalie Søndergaard, der er specielt hyret ind, efter priden Kommunikationchef stoppede i marts, om der var planer om at udskifte Lars Henriksen, var svaret også et klart Nej. Så vi skal ikke forvente, at han trækker sig på nuværende tidspunkt, men vi må se de kommende måneder, hvad der sker, og hvor mange samarbejdesparnere der dropper priden. Sidste år havde priden mere end 70 samarbejdspartner
e”.

 

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Det er John Neumeier selv der fører os i gennem den personlige rejse i en mesters koreografiske univers.

I nærheden af guddommelig skønhed

Hamburg Ballet er i Tivoli med en hyldestforestilling for John Neumeier, kompagniets leder i gennem mere end 5...

17. maj
De to skuespillere gør det bedste de kan - men det kan ikke redde den rodede tekst i forestillingen Gådekatalogerne.

Langtrukkent og vrøvlet spiondrama

Der loves meget på Teater V's hjemmeside om et mindblowing, nervepirrende psykologisk drama – det vi får er et...

2. maj
Alle før en! Hedder årets vellykkede revy på Amager.

Amagerrevyen er lokal revy af den bedste slags

Igen i år charmerer Amagerrevyen sit publikum med skøn lokal forankring.

26. apr
Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr