Af Marie Nielsen
”Så er det tredje medlem af Sukkerchok fundet”, lyder det i en pressemeddelelse fra Universal Music.
Vi har alle i de tre forløbne uger kunne følge Malene og Kat fra Sukkerchok i samarbejde med TV2’s Go’ Morgen Danmark, arbejde hårdt på at finde den helt rigtige pige, der skal være det tredje medlem af Sukkerchok.
Det har været tre travle uger, hvor ti finalister skulle koges ned til fem, for i denne uge at blive til tre. Pigerne har været igennem diverse styling og makeup forvandlinger, koreografi prøver, tourné og ikke mindst studietid for at finde den helt rigtige stemme der skal supplere Kat og Malene.
”Hun er nu fundet, og valget faldt på 23 årige Simone Cameron, datter og barnebarn af henholdsvis Debbie og Etta Cameron”, lyder det i pressemeddelelsen.
Den nye single ”De 1000 Drømmes Nat” er forløberen for det kommende andet Sukkerchok album, der udkommer d. 18. oktober 2010, og sangen kan allerede købes via iTunes fra fredag midnat d. 3. september kl. 24.00.
Skribenter, fotografer søges til at lave nyheder, tage rundt på miljøet steder og lave reportager når der er events. Se mere her