Balticpride.eu oplyser at 2 medlemmer af det litauiske parlament, som under Baltic Pride 2010 i Vilnius modsatte sig politiets anvisninger og brød politiets sikkerhedslinje, vil ikke blive stillet for retten. Det blev afgjort d. 19. oktober i Seimas, det litauiske parlament.
Iflg. litauisk lov nyder alle medlemmer af parlamentet fuld immunitet, ved mindre mindst 50 % af parlamentet stemmer for retsforfølgelse.
De 2 parlamentsmedlemmer Petras Grazulis og Kazimieras Uoka var blevet anklaget af det litauiske politi for at have bragt den offentlige orden i fare under prideparaden ved slutningen af Baltic Pride 2010. Politiet påstår at parlamentsmedlemmerne behandlede betjentene respektløst ved at nægte at adlyde direkte henvisninger samt ved ikke at vise hensyn til andre mennesker.
Efter afgørelsen udtalte Grazulis, at han ikke fortrød noget som helst, da han gjorde det for at beskytte værdierne, som er stadfæstet i den litauiske grundlov. Uoka udtalte yderligere at både ham og Grazulis ville gøre det samme igen, fordi de fulgte deres moralske værdier.