Ole Henriksen har opbygget en kæmpe forretning, som udspringer af ham selv, af hans interesse for kroppen, for psyken og for det at have det godt – på trods af alt. På sin vej til stjernerne har Ole Henriksen oplevet grufulde ting, som han fortæller om i næste uge, når han gæster Vejle Musikteater. Men Ole Henriksens ukuelige livsoptimisme og gåpåmod gør, at han ikke er til at slå ud.
I foredraget fortælles en succeshistorie med indimellem tragiske drejninger og skæbner. Der bliver gået bag facaden på Hollywoods store stjerner, og der gives et indblik i Ole Henriksen som et menneske, der tror på sig selv, på medmennesket og ikke mindst på humoren.
Ole Henriksens foredrag med titlen "Succes i Livet" lægger vægt på de forskellige elementer som har bidraget til Ole Henriksens personlige og erhvervsmæssige succes.
"Vi fortjener alle at leve et lykkeligt liv. Lykke skal ikke kun opleves i små portioner, men som en helhed af ens dagligdag" siger Ole Henriksen i en pressemeddelelse.