Kaos på Club Christopher skabte mailstorm

11. januar 2011 af oliver
Læst af 1269 personer.

Af Tomaz Nielsen, Tomaz@XQ28mail.com    

Hver uge modtager XQ28 mails fra læsere, der har haft dårlige oplevelser på byens homosteder. Enten fordi man har fået dårlig betjening, eller man har fået stjålet noget.

Men denne søndag, har vi fået rekord mange klager, der går på diskoteket Club Christopher, hvor det har været lukketid, og folk er blevet smidt udenfor i gården for at vente i kø på deres jakker.

Normalt kan man sige det er ok, hvis det er sommer, eller forår. Men lige nu har vi en af de skrappeste måneder, hvor det ikke er unormalt med en minus 7-10 grader.

Og når homoer går i byen, så er det jo ikke fordi de har alverdens varmeste tøj på, så har man danset sig svedig en hel nat, er det det fuldstændigt uacceptabelt at man står i over 1 time og venter på sit overtøj, siger Søren til XQ28, og fortsætter; Jeg er ellers meget glad for at komme på Christopher, men nu har jeg lige redet mig en lungebetændelse. Vi bliver altid smidt ud i gården. Men denne gang lod de alle K3’s gæster komme først ind og hente deres tøj. Undskyld mig, men er vi homo’er andenrangs gæster ?

Jeg sætter ikke mine ben på Christopher , før til sommer igen. Det er helt sikkert siger Søren.

Vi spurgte selvfølgelig Thomas Rose, der står for Club Christopher, hvad der egentlig skete i lørdags.

Vi havde, som tak for et godt år, lavet en personaledag i lørdags... Det gjaldt hele k3's personale samt Club Christophers personale, så alle kunne lære hinanden at kende.

Derfor havde både k3 og jeg, fået personale ude fra, så de alle sammen for én gangskyld kunne feste sammen - henholdsvis på k3 og Club Christopher.

Dette gjaldt også for garderobe-folkene, der jo så dermed ikke var vandt til at stå der. Ydermere måtte en af dem gå hjem tidligt, på grund af sygdom.

Vi viste godt, at det at have personale ude fra, på alle poster, selvfølgelig ville skabe en smule kaos. Dog var vi blevet enige om, at det syntes vi, vi skyldte vores personale - en aften hvor de alle kunne feste med hinanden, på deres egen arbejdsplads.

Og ja, det skabte virkelig også kaos i garderoben, siger Thomas Rose til XQ28.dk

Men hvad kan man så gøre for at for at dette ikke gentager sig, og folk bliver syge?

Det er vi selvfølgelig er meget kede af! Fra næste uge af, er det dog de "rigtige" garderobe-folk der er tilbage på pinden. Og vi vil fra nu af - og resten af vinterperioden, lukker vi folk ud gennem en mellemgang der går mellem garderoben og Club C. Siger Thomas Rose
 



 


23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!
22-05-2012 Tag på ø-lejr med de frække
22-05-2012 Homonummer tager kegler i årets Cirkusrevy