Af Marie Nielsen, Marie@XQ28mail.com
Et flyselskab i Thailand åbner nu op for ansættelse af transseksuelle, de såkaldte ”Ladyboys”, kan man læse i dag i Ekstra Bladet. Flyselskabet er det nye luftfartsselskab i Thailand P.C. Air.
Potentialet i at bruge transseksuelle som kabineansatte er noget flyselskabets direktør, Peter Shan, sagtens kan se. Og åbningen for ansættelse hos flyselskabet modtog de transseksuelle med glæde i går mandag, skriver Ekstra Bladet. En glæde hos de transseksuelle over, at det thailandske samfund bliver stadig mere tolerant og fordomsfrie.
I denne uge blev de første ansøgninger så afleveret. Blandt ansøgerne er den 23-årige vinder af skønhedskonkurrencen Miss Tifany 2007 og hun udtalte ifølge nationmultimedia.com: ”Jeg troede bare, at de ville tage imod ansøgningerne, men ikke rekruttere os, når det kom til stykket, sådan som det er sket så mange andre steder”.
Men rekrutteringen er en realitet. Faktisk er de første transseksuelle fundet efter den indledende runde. En runde, som skal gennemgås, før de indgår i træningen sammen med de andre optagede. Det nye hold består af 17 kvinder, 10 mænd og tre transseksuelle, og de transseksuelle vil få et tredjekønsnavn på uniformen for at undgå immigrationsvanskeligheder, skriver Ekstra Bladet.
Ifølge den danske forfatter, Henrik List, til Bogen ”Bangkok Ladyboys” vurderer han, at der er ca. 300.000 ”Ladyboys” i Thailand.
En stor dag for transseksuelle i Thailand, og lad os håbe, at der bliver åbnet op for lignende muligheder for transseksuelle i resten af verden.
