Af AB
Et ungt lesbisk par fra Vestbengalen, i det nordøstlige Indien, valgte i lørdags at begå selvmord.
Af frygt for hvordan fremtiden ville tage sig ud, valgte det unge lesbiske par, der bestod af 19-årige Bobby Saha og 17-årige Puja Mondal, af tage gift. Forældrene til de afdøde har udtalt, at parrets frygt bl.a. blev næret af filmen ”Ar Ekti Premer Golpo”, som handler om homoseksuelle pars usikre fremtid i Indien. Parret havde været sammen i 4 år og havde tidligere tiltrukket sig en del opmærksomhed pga. deres meget åbenlyse forhold. De døde i hinandens arme. Det skriver The Times of India.
Homoseksualitet blev lovliggjort i Indien juli 2009.
