Isle of Man indførte registreret partnerskab

6. april 2011 af oliver
Læst af 451 personer.

Af AB

Der bor kun 80.000 på Isle of Man, men øen har selvstyre under den britiske krone. Fra og med i dag kan man som homoseksuel blive registreret til sin partner på øen. Man skal dog melde sin intension om at blive registreret en uge før, man vil registreres, derfor vil der gå mindst en uge, før det første homoseksuelle par vil blive registreret på Isle of Man. Registreringen på Isle of Man vil give homoseksuelle par de samme rettigheder, som heteroseksuelle par har, når det kommer til arv, pension og skat. Det skriver manxradio.com.

Vi skrev tidligere, at Liechtenstein havde indført homoægteskab, men det viste sig at være registreret partnerskab. Selvom det for øjeblikket er lovligt at blive registreret til hinanden, er de kristne kirker i landet så vrede over loven, at de har sat en underskriftindsamling i gang for om muligt at få annuleret loven ved folkeafstemning. Det kræver mindst 1.000 underskrifter, for at der kan blive folkeafstemning i Liechtenstein. Kirkerne må samle underskrifter frem til d. 21. april. Der er derfor mulighed for, at lykken ved at blive lovformeligt registreret til sin elskede bliver kortvarig. Vi følger sagen.

Pr. 6. april 2011:

10 lande med homoægteskab:

Argentina, Belgien, Canada, Holland, Island, Norge, Portugal, Sydafrika, Spanien og Sverige.

21 lande med registreret partnerskab:

Andorra, Columbia, Danmark(inkl. Grønland), Ecuador, Finland, Frankrig(inkl. Ny Kaledonien og Wallis og Futuna), Liechtenstein, Luxembourg, New Zealand, Slovenien, Storbritannien(inkl. Isle of Man), Svejts, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Uruguay og Østrig.

 


23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!
22-05-2012 Tag på ø-lejr med de frække
22-05-2012 Homonummer tager kegler i årets Cirkusrevy