Nogle homoseksuelle støtter Dansk Folkeparti

7. april 2011 af oliver
Læst af 1681 personer.

Af AB

Der var, som de fleste ved en hel masse ballade i forbindelse med Dansk Folkepartis deltagelse i Copenhagen Pride sidste år, mange homoseksuelle var dybt forargede over, at DF valgte at takke ja til invitationen fra Copenhagen Pride.

 

Men der er homoseksuelle, der stemmer på DF, der jo har haft Louise Frevert, som var åbent homoseksuel, mens hun var medlem af partiet. Jeg lavede på vegne af XQ28 en lille rundspørge blandt 14 homoseksuelle, der støtter DF, og spurgte dem om følgende:

 

  1. Hvorfor stemmer du DF? 
  2. Hvad er din holdning til de negative ytringer fra DF, der er kommet imod homoseksuelle?
  3. Hvilken rolle spiller DFs holdning til homoseksualitet for dig?
  4. Hvad var din holdning til, at DF gik med i Copenhagen Pride?

 

Her er resultatet af rundspørgen:

  1. Alle de adspurgte, der stemmer DF, gør det, fordi de er mest enige med DF, de fleste lægger især vægt på DFs udlændingepolitik. En enkelt mener, at Dansk Folkeparti er det parti, der støtter homoseksuelle bedst pga. af deres mistro til muslimer, der står bag mange hadforbrydelser.

  2. Alle er mere eller mindre utilfredse med de negative udtalelser, der er kommet om homoseksuelle fra div. DF politikere. Nogle mener, at de negative udtalelser kommer som følge af ”ekstreme bøsser”.  Flere gør opmærksom på, at de negative udtalelser er enkeltpersoners holdninger og ikke partiets.
  3. 3 af de adspurgte er helt enige i DFs holdning til homoadoption og at homoseksuelle ikke skal giftes på lige fod med heteroseksuelle. For 8 af de adspurgte spiller DFs holdning til homoseksuelle slet ingen rolle. ”At blande seksualitet og politik er det samme som at blande religion og politik”. 3 af de adspurgte kunne godt tænke sig, at DF ændrede deres holdning.
  4. 10 af de adspurgte var begejstrede for, at DF deltog i priden. 2 af de adspurgte var utilfredse med det, den ene syntes ikke, at heteroseksuelle skal deltage, den anden var imod Priden som helhed. 1 af de adspurgte var ligeglad.

En af de adspurgte påpegede, at Pia Kjærsgaard som medlem af Fremskridtspartiet i 1989 stemte for loven om registreret partnerskab, mens Venstre og Konservative stemte imod.

Der har været en del negative udtalelser fra DF-politikere, men deres udtalelser er deres personlige holdninger og ikke partiets. Officielt er DF imod homoseksuelles ret til adoption samt kirkevielser. DF fordømmer dog i klare toner hadforbrydelser. Var Dansk Folkepartis deltagelse i Prideparaden et skridt i den rigtige retning?

 

Læs DFs officielle holdninger til adoption, kirkevielser og hadforbrydelser her og her.

 


23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!
22-05-2012 Tag på ø-lejr med de frække
22-05-2012 Homonummer tager kegler i årets Cirkusrevy