Foto: youtube Screenprint
Af Marie Nielsen, Marie@XQ28mail.com
I går aftes på amerikansk tv i reklamepausen for tv-serien ”Glee” blev der vist en tv-reklame lanceret af Goggle, som støtter unge homoseksuelle i ”It Gets Better”-kampagnen på YouTube, skriver PinkNews her til morgen.
”It Gets Better”-kampagnen er en YouTube kanal, hvor alle lige fra Præsident Obama, Lady Gaga og tegneseriefiguren Woody fra Toy Story sammen med den jævne amerikaner sender det helt klare budskab om håb til unge homoseksuelle, ”It Gets Better”, for at stoppe de mange selvmord blandt de unge.
Initiativtageren til YouTube kanalen er Dan Savage, en amerikansk journalist. Den første video viste ham og hans partner, Terry, fortælle om deres ungdomsoplevelser om at blive mobbet som homoseksuel. Samtidig siger de to mænd direkte til de unge homoseksuelle, at livet bliver bedre.
Om baggrunden for kampagnen og Barack Obama’s støtte
Ifølge PinkNews udtaler Dan Savage sig med følgende ord som baggrund for videoen og den oprettede YouTube Kanal: ”When a gay teenager commits suicide, it’s because he can’t picture a life for himself that’s filled with joy and family and pleasure and is worth sticking around for” og afslutningsvis udtaler han: “So I felt it was really important that, as gay adults, we show them that our lives are good and happy and healthy and that there’s a life worth sticking around for after high school”.
Selv den amerikanske præsident, Barack Obama, støtter op om YouTube projektet med sin egen video. Her udtaler han blandt andet: ”You are not alone. You didn’t do anything wrong. You didn’t do anything to deserve being bullied. And there is a whole world waiting for you, filled with possibilities”.
Kampagnen “It Gets Better” er ikke ny, men det er helt nyt, at kampagnen er vokset fra YouTube og ind i de amerikanske tv-stuer.
Se den 91 sekunder lange tv-reklame her:
Se Barack Obama’s støtte video her: