Frikendt for overfald på bøsse

6. maj 2011 af marie
Læst af 687 personer.

Af Marie Nielsen, Marie@XQ28mail.com

En heteroseksuel mand, Christopher Brendan Thompson, fra Derry, Nordirlands næststørste by, er blevet frikendt ved retten i Irland for at have reageret voldeligt overfor en bøsse, som havde rørt den nu frikendte mands røv på en bøsse-bar, skriver PinkNews.

Overfaldet skete på Pepe’s Bar & Nightclub i Derry i november sidste år, men nu er afgørelsen altså faldet i sagen. Thompson påstår, at den anden mand, idet Thompson skulle udenfor for at ryge, rakte ud for at røre hans bagdel. Hans reaktion var at nikke den anden mand en skalle, fordi, som Thomson selv sagde i retten: ”The man was ready to plant his lips on me”.

Fra at være gerningsmand erklærede Thompson’s forsvarer, Seamus Quigley, at Thompson var offer i sagen, idet han havde været ”The victim of a sexual assault and he immediately turned around and rebutted that assault”, skriver PinkNews.

Ifølge the Belfast Telegraph udtalte dommeren i sagen, Barney McElholm, at Thompson havde afværget et indledende seksuelt overfald, og spørgsmålet nu var, om Thompson’s reaktion var hensigtsmæssig.

Afgørelsen faldt med dommerens ord: ”I accept it was proportionate in that I think Mr. Thompson was establishing his straight credentials”.

Man kan så undre sig over, hvad Christopher Brendan Thompson lavede på en bøsse-bar? Og hvorfor han i sidste ende endte som offer i sagen?


23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!
22-05-2012 Tag på ø-lejr med de frække
22-05-2012 Homonummer tager kegler i årets Cirkusrevy