Af AB
Ralf König støtter nu demonstrationen mod pavens menneskefjendtlige køns- og seksualpolitik d. 22. september 2011 i Berlin med en plakat.
Plakaten forestiller paven omgivet af små nøgne englebasser med regnbuefarvede vinger. En kvindelig engel snupper pavens hue, mens en mandlig engel viser paven et kondom. Neden under illustrationen står der, hvornår demonstrationen foregår. Du kan se plakaten ved at trykke her.
Ralf König tegnede plakaten til det tyske forbund mod pavens menneskefjendtlige køns- og seksualpolitik.
Bag den planlagte demonstration står mere end 20 forskellige organisationer. Paven er som overhoved af den katolske kirke en af de hovedansvarlige for undertrykkelsen af bøsser og lesbiske verden over. Det skriver queer.de.
Skulle du være i tvivl om hvem Ralf König er, så er han en af Tysklands mest berømte tegneseriebogsforfattere, som fik sit gennembrud, da hans bog på engelsk The Killer Condom(Dræberkondomet) eller på tysk Das Kondom des Grauens(Gruens kondom) blev filmatiseret. I Tyskland bliver han læst af alle og enhver, men i udlandet er han mest kendt blandt homoseksuelle, da mange af hans tekster omhandler homoseksuelle temaer. I 2008 havde han fået trykt mere end 5 millioner eksemplarer af sine bøger.