8 europæiske lande slår DK i homorettigheder
18. maj 2011 af oliver
Læst af 1402 personer.
Af AB
I forbindelse med gårsdagens internationale dag mod homofobi udgav ILGA-Europa deres opgørelse over fremgangen i homorettigheder og ligestilling i de europæiske lande, hvilket de gør hvert år. Ifølge den når Danmark en sølle delt 4. plads med Island. De ting som slår Danmark ned i listen, er at der ikke står noget om diskriminering af folk pga. deres seksuelle eller kønsmæssige identitet i grundloven. At Danmark ikke har love mod at fyre folk pga. deres kønsmæssige identitet, herunder også offentlige instansers behandling af transpersoner. At Danmark ikke anerkender transseksuelle, som ikke har fået foretaget en kønsskifteoperation. At Danmark ikke har ligestilling vedrørende ægteskaber. At Danmark ikke har nogen lov mod diskriminering af transseksuelle.
Det der slår Danmark ned er altså først og fremmest Danmarks meget ringe forhold til transseksuelle og manglen på lighed i ægteskabsloven.
Undersøgelsen, som bunder i 24 forskellige punkter, gav Danmark 9 ud af 17 mulige point, det lavest mulige resultat er -7. Cypern er det eneste EU-land, der får -2 i skalaen, hvilket skyldes meget ringe transrettigheder, og at alderen for lovlig homoseksuel sex er højere end for lovlig heteroseksuel sex. Derudover kan tilføjes, at Det Nordlige Cypern, som ikke er under Cyperns kontrol, ikke tillader homosex.
Nedenfor kan du se resultatet af alle de undersøgte lande. Det er overraskende, at de baltiske lande når en forholdsvis god placering i forhold til al den negative fokus, der har været i medierne. Du kan læse yderligere om undersøgelsen HER.
Storbritannien = 12,5 (0,5 point kun pga. Skotlands positive lov om transseksuelle) Sverige, Spanien = 12 Belgien, Tyskland, Holland, Norge, Portugal = 10 Danmark, Island = 9 Ungarn = 7 Østrig, Kroatien, Finland = 6 Frankrig, Irland, Slovenien = 5 Andorra, Luxembourg, Svejts = 4 Tjekkiet = 3 Albanien, Bulgarien, Estland, Grækenland, Montenegro, Rumænien Serbien = 2 Bosnien & Hercegovina, Kosovo, Litauen, Polen, Slovakiet = 1 Italien, Letland, Malta = 0 Georgien = -1 Armenien, Aserbajdsjan, Cypern, Liechtenstein, Makedonien, Monaco, Rusland, San Marino, Tyrkiet, Vatikanstaten = -2 Hviderusland, Moldova = -3 Ukraine = -4
|
|
|