Af Tejs Lindhardt, Tejs@XQ28mail.com
Skal du sikre dig nogle af de bedste bøger, måske et skuespil – ja så kan du faktisk fra i morgen kl. 9.00 sikre dig nogle af de mest værdifulde homobøger, når det offentlige århusianske homobibliotek sælger ud af de mere end 250 bøger, der står på hylderne.
”Siden det egentlige LBL-bibliotek blev lukket for en del år siden, er bøgerne gået i glemmebogen. Om man så må sige. Det er en skam, for det er kernen i den kønsfrigjorte litteratur, der samler støv,” lyder det ærgerligt fra den århusianske iværksætter Tine Kristensen fra Proud.
Hun har i samarbejde med Martin Møller Aamand fra LGBT Danmarks Aarhus-afdeling, sat disse bøger til salg. En af de ældste effekter fra homo-biblioteket er ”Thronfølger” fra 1913. Et skuespil om en dansk homoseksuel prins i tre akter. Det blev i sin tid afvist af det Kongelige Teater, som ikke ønskede at støde Kongehuset.
Alle indtægter går ubeskåret til Stop Aids
Vil du vide mere, så følg med på Proud.dk