Foto: Pressefoto fra Sony BMG

Ny musikvideo fra Michael Jackson har verdenspremiere i dag

14. juni 2011 af marie
Læst af 551 personer.

Af Marie Nielsen, Musikredaktør, Marie@XQ28mail.com

 

Man kan sige meget om Michael Jackson, men ikke alene brød han rammerne for pop, men i særdeleshed også for musikvideoer.

Det har man ønsket at holde i live, så siden marts har fans over hele verden kunnet bidrage med at skabe musikvideoen til ”Behind the Mask”. Hele konceptet kørte over facebook, hvor man kunne vælge en bestemt rolle i musikvideoen, og så filme og oploade sit klip med nogle simple værktøjer.

Et banebrydende projekt som @radical.media står bag. I en pressemeddelelse fra Sony Music står der: ”Vi har modtaget fra Sahara til Venice Beach, fra bjergtoppe til baghaver i forstæderne. Nogle med klip, hvor mere end 100 mennesker deltager. Og alle bidragsydere har leveret et brillant stykke arbejde, siger videoens instruktør, Dennis Liu”.

Måske vil nogen kunne nikke genkendende til nummeret, idet det er en sampling af Yellow Magic Orchestras nummer af samme navn, men den nye tekst er skrevet og produceret af Michael Jackson, som dog siden er blevet færdiggjort af John McClain.

 

Se musikvideoen til ”Behind the Mask” på facebook via dette LINK