Kendt sanger bruger ordet ”bøsse” som skældsord

24. juni 2011 af marie
Læst af 1254 personer.

Af Marie Nielsen, Musikredaktør, Marie@XQ28mail.com

Ifølge Ritzau har ledelsen hos Human Rights Campaign lagt deres øjne på den amerikanske sanger, Chris Brown, efter at have set en videooptagelse, hvor Chris Brown bruger ordet ”bøsse” i nedsættende forstand.

Det startede med sangerens ulovlige parkering i Los Angeles. En bøde han fik talt sig ud af, men desværre for ham svinede han de fotografer til, som han mente havde sladret om den ulovlige parkering.

Som ekstrabladet.dk skriver, så løb Chris Brown ud af bygningen, da han fik at vide, at han var ved at få en parkeringsbøde, mens han råbte til fotograferne: ”Alle I niggere er svage. Ringede I til dem for at filme mig? Alle niggere er bøsser”. Og det skulle han ikke have råbt.

Tilsyneladende har ingen undret eller beklaget sig over ordet ”nigger”, men at han brugte ordet ”bøsse” i negativ forstand, har gjort ledelsen hos Human Rights Campaign så sure, at de kalder sangerens sprog for uacceptabelt, skriver ekstrabladet.dk.

En talsmand for menneskerettighedsgruppen har udtalt til tmz.com: ”At bruge ordet på en nedsættende måde over for amerikanske homoseksuelle er helt uacceptabelt. Det er uansvarligt af ham at undlade at erkende betydningen af hans ord og det uacceptable budskab, som han sender ved at koble ordet ”bøsse” sammen med negative handlinger”. Det skriver ekstrabladet.dk


23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!
22-05-2012 Tag på ø-lejr med de frække
22-05-2012 Homonummer tager kegler i årets Cirkusrevy