Af Pia Bjerreskov, PB@XQ28mail.com
393 syntes godt om dette gør du - Facebook I LIKE
Den 18-årige gamle ”Don´t Ask – Don´t Tell”-regel er nu fortid for de amerikanske soldater, som risikerede at miste deres job, hvis de talte om deres seksualitet.
”Don´t Ask – Don´t Tell”-reglen blev ophævet for nogle dage siden med ordene ”Vi er bøsser - kom nu videre”, skriver Marine Times.
Nu kan de homoseksuelle soldater bl.a. tillade sig at sætte billeder af deres partner på deres skrivebord, ifølge tidsskriftet Marine Times.
Den tidligere oberstløjtnant, Victor Fehrenbach, havde talt om sin homoseksualitet i offentligheden, derfor stod han til en fyring af sit job som F15-pilot i luftvåbnet, men fyringen blev senere annulleret, da homo-forbuddet ville blive ophævet.
Den 42-årige oberstløjtnant, Victor Fehrenbach, siger til Marine Times: ”Jeg opdagede, at jeg for første gang ikke var nødt til at lyve. Det var en stor følelse af lettelse og ære, jeg aldrig havde følt før. Selv dem, der vælger at holde deres privatliv for dem selv, vil få en fornemmelse af, at byrden er blevet løftet”.
De sidste 2 måneder har de væbnede styrker brugt på at holde kurser og forberede sig på de nye tider med homoseksuelle inden for deres fag. Omkring 2 millioner soldater har deltaget i kurset, hvor de bl.a. har lært at håndtere synet af 2 marinesoldater af samme køn holde i hånd eller kysse.
Victor Fehrenbach regner dog med, at der kommer nogle udfordringer f.eks. marinebal med partnere af samme køn. Men han siger ”Det ville være fedt, hvis nogen gjorde det. Men de er nødt til at regne med at blive kigget på. Og det er okay”.
I marinekorpset ved San Diego siger den 20-årige korporal Anthony Hernandez til Marine Times: ”Hvis du er villig til at risikere dit liv for dit land, hvad er så problemet ved at være bøsse?” Han tilføjer dog, at marinekorpset stadig er delt i spørgsmålet omkring åbenheden for homoseksuelle, for nogle mener, at åbenlyse homoseksuelle vil skade de såkaldte ”Læderhalses” image.