AB
Dana Rosemary Scallon, som vandt melodigrandprixet 1970, prøver nu for anden gang at blive Irlands præsident. Men ifgl. meningsmålingerne bliver det meget svært, for hun ligger nemlig i bunden, og kun 3 % siger, at de vil stemme på hende!
Første gang Dana stillede op som præsidentkandidat var i 1997, hvor hun overraskede alle ved at få 13 % af stemmerne. Dana har aldrig tilhørt et parti, og hun stiller derfor også denne gang op uden at have et parti i ryggen!
Dana blev for alvor kendt, da hun vandt mgp 1970 med sangen All Kinds of Everything(Al slags af alting red.) Hun har siden udgivet over 30 singler og 30 albummer.
Stort set alle hendes sange er religiøst inspirerede, og hun er selv dybt religiøs og praktiserende katolik og stærk modstander af abort. Hun har udtalt, at hun respekterer folk uanset deres seksualitet, men at hun er modstander af homoægteskab.
Dana valgte at træde ind i valgkampen som den sidste af de 7 kandidater. Hun valgte at stille op som kandidat, da David Norris, som senere kom tilbage i kampen, trak sig.
I morgen(d. 27/10) bliver det endelig afgjort, hvem der bliver Irlands næste præsident, vi håber selvfølgelig på, at homoseksuelle David Norris vinder!