Lærer i fedtefadet…

31. oktober 2011 af marie
Læst af 961 personer.

Af Joshua Christensen, Skribent, joshua@xq28mail.com
431 syntes godt om dette gør du - Facebook I LIKE

Det er ikke første gang, og det bliver nok heller ikke sidste gang, at en lærer kommenterer negativt på historier om homoseksuelle. Der har været et par historier allerede i år, og nu kommer så den seneste af slagsen. En tidligere studerende på Joplin High School i Missouri, USA, havde på sin profil først linket til en artikel om Jamie Hubley, en ung teenager fra Ottawa i Canada, der begik selvmord efter at være blevet mobbet. Den tidligere studerende skrev en opdatering på sin Facebook profil: ”Enough is enough. The Hatred has to go”.

Til dette kommenterede læreren fra Joplin High School, at moralen ved historien måtte være: ”…Don’t be gay”. Denne kommentar har ledt til protester, og en gruppe med 2.000 medlemmer på Facebook har opfordret til at sende breve til skolebestyrelsen.

 

Joplin High School havde ellers lige haft nogle positive overskrifter siden maj, hvor en tornado raserede byen med godt 50.000 indbyggere. Tornadoen, der har kostet 162 mennesker livet, er også den tornado, der har været dyrest, når det kommer til genopbygning. 3 mia. dollars har myndighederne beregnet, at det vil koste. De gode nyheder kom efter tornadoen, hvor mennesker og lande har sendt hjælp til Joplin. De Forenede Arabiske Emirater har således givet 500.000 dollars til køb af Macbooks til alle studerende.

 

De gode historie er væk, og medierne følger nu historien om endnu en lærer, som ikke tænker sig om, før han sætter sig til tasterne. Forrige måned var det en samfundslærer i New York, der udtalte sig negativt om ligestilling af ægteskabet. En anden lærer fra New Jersey beskrev homoseksualitet som en pervers ånd, som er ren synd og formerer sig som kræft.

Sidste år udtalte et medlem af Arkansas skoleudvalg, at han kun ville bære lilla, når alle ”Fags” og ”Queers” havde begået selvmord. Han henviste her til den såkaldte SPIRIT DAY, som nu afholdes årligt, og hvor alle bærer lilla for at mindes unge, der har begået selvmord på grund af mobning.

 

Der har også været en historie fremme fra England, hvor en person blev degraderet på sit job efter en negativ udtalelse omkring homoseksuel vielse. Degraderingen skete ifølge hans arbejdsplads, fordi han havde brudt sig imod firmaets moralkodeks omkring opførsel på sociale netværk. Selvfølgelig vil der være kritiske røster, som mener, at hvad man skriver på sine profiler er privatsfære og ikke burde komme i avisen, men her kan vi melde, at jurister allerede flere gange har meldt, at hvis profilen er åben eller ej, så er det man skriver på facebook ikke privat, hvis man har tusind eller flere venner, dette kunne man i foråret læse i Jyllandsposten.

 

Man skal altså tænke sig om, før man skriver noget på en profil på nettet, for det kan komme tilbage og bide en i r*ven.

 

 

 


23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!
22-05-2012 Tag på ø-lejr med de frække
22-05-2012 Homonummer tager kegler i årets Cirkusrevy