Den uhelbredelige sygdom er der stadig

16. november 2011 af marie
Læst af 481 personer.

Af Tejs Lindhardt, Tejs@XQ28mail.com
440 syntes godt om dette gør du - Facebook I LIKE

Så er det ved at være jul, og det betyder, at den traditionelle julekoncert afholdes i Trinitatis Kirke den 27. november. 

Som altid er det en række personligheder, der præsenterer deres yndlings-julesalme, som enten synges som fællessalme af alle i kirken, eller som solo af de medvirkende solister. Derudover et smukt juleprogram, bl.a. med arier fra Messais, ”Ave Maria” af Schubert, ”O hellig nat”, ”Hallelujah” af Leonard Cohen og ”Når du ser et stjerneskud”. Det slutter med, at alle stående synger ”Dejlig er jorden”.

Koncerten er et godt og vigtigt fællesskab i den gode sags tjeneste, for det hele går nemlig ubeskåret til Aids Fondet. For nogle er det årets mest stemningsfulde julekoncert på vej ind i december, for andre et helle for julens mange udfordringer, et rum til fordybelse og eftertanke, men også til hjerteord og stærke tanker om livet, om eksistens, om julens budskab, som det lys der trænger ind dér, hvor der er allermørkest.

Det er igen traditionen tro vores egen Tenor Jens-Christian Wandt, der er en af kræfterne bag støttekoncerten til fordel for Aids Fondet. ”Vi gør det, fordi der stadig er en uhelbredelig sygdom, der smitter gennem kærlighed - så må vi gøre noget”, siger Jens-Christian Wandt til XQ28.dk

Læs mere under events.


24-05-2012 6 stjerner til ny homobog
24-05-2012 En syngende Sys Bjerre klar med kærlighedserklæring til sin veninde
23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!