Foto: AB

Mor og søn rejser sig imod mobning

27. november 2011 af oliver
Læst af 781 personer.

Af Joshua Christensen, Skribent, joshua@xq28mail.com
Gå til Facebook I LIKE

Zach Huston, den 15-årig skoleelev som for en måneds tid siden blev overfaldet af en skolekammerat står nu frem og fortæller sin historie. En historie om hvordan han er blevet mobbet i årevis, uden nogen gjorde noget for at beskytte ham.

Zach Hustons historie blev kendt over det meste af USA og selv udover landets grænser efter at overfaldet, som var blevet optaget med en mobiltelefon blev lagt ud på nettet. Nu står Zach og hans mor så frem og fortæller, hvordan Zach i flere år er blevet mobbet verbalt og fysisk. Interviewet blev givet til The Advocate.

 

Zach fortæller, hvordan han holder af at løbe, men ikke tør blive en del af løbeholdet på skolen af frygt for, hvad andre medlemmer af holdet vil gøre mod ham. Han fortæller, hvordan hans kammerater allerede i tredje klasse startede med at kalde ham ting, men ikke noget homofobisk fordi de dengang endnu ikke kendte til begrebet homoseksualitet. Det var først i femte klasse, at de vidste, hvad det var, og det var her homofobiske kommentarer blev en del af hverdagen. Det var dog først på første år i High School at det fysiske rigtigt blev en del af dagen – hvordan eleverne æggede hinanden til at røre eller skubbe til ham.

 

Hans mor Rebecca Collins forsøgte at få lærerne til at gøre noget, og det er kun på grund af, at videoen blev lagt på nettet, at der rent faktisk er begyndt at ske noget. Mere end 80.000 har online skrevet under på et brev, der kræver at skolen gør noget for at stoppe/bekæmpe mobning.

 

Den 17-årig* Levi Sever som stod bag overfaldet har erkendt sig skyldig, og skal nu gå med en ankelsensor, der tjekker, hvor han er, og han skal tjekke ind hos en socialrådgiver.

 

Zach bliver stadig mobbet, og andre elever har anklaget ham for mobning, men som han siger: ”Du kan ikke bare leve op til andres forventninger, du er nødt til at være dig selv. Hvad der ikke dræber dig gør dig stærkere.”


*Det har ikke været muligt for os at finde den rigtige alder på overfaldsmanden, da han nævnes som værende enten 15- eller 17-årig.


24-05-2012 6 stjerner til ny homobog
24-05-2012 En syngende Sys Bjerre klar med kærlighedserklæring til sin veninde
23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!