Sex, monogami og druk. Ny bog om sexlivet i København

30. december 2011 af oliver
Læst af 806 personer.
Af Tejs Lindhardt, Tejs@XQ28mail.com
Gå til Facebook I LIKE

For nogle dage siden modtog vi en mail, fra den kun 21-årige gut Daniel. Han har skrevet en bog. Han vil fortælle, hvordan det er at være homoseksuel i København, med druk, sex og monogami.

Vi spørger Daniel, hvad han vil med bogen.

”Jeg har skrevet bogen, fordi jeg har noget på hjerte – det plejer man at have, når man skriver en bog. Jeg ville skrive en fortælling, som omhandler det at være homoseksuel i København. Eller rettere sagt: Hvordan det kan være, at være homoseksuel i København (eller Danmark). Som mange andre bøger, nævner min bog episoder, hvor jeg har haft problemer med at springe ud og gøre min hemmelige identitet utilsløret. Men det, der i høj grad kommer mere i fokus, er den livsstil der indtræder bagefter.

Bagefter, hvor jeg var kommet videre og var begyndt at gå i byen og udforske min seksualitet. Med andre ord: Den livsstil, som jeg levede, efter jeg havde offentliggjort min homoseksualitet”, siger Daniel til XQ28.dk.

”Men Daniel, handler din bog om sex, og er det lidt en dagbog som ”Nynnes Dagbog”?

”Ja, min bog handler om sex, om det serielle monogami og om voldsom druk i mine ungdomsår, men det skal ikke ses som en efterfølger til Nynnes Dagbog eller noget lignende. Det skal ses som en karikatur på det, som jeg vil kalde ”den gennemsnitlige homoseksuelle mand” ifølge mig. Men jeg tager ikke afstand til de mennesker og den livsstil, jeg beskriver. Nej, for alle eksistenser og skæbner oplever nedture. Meningen med min roman er helt enkelt, at belyse et meget moderne samfund, hvor det kan være svært at definere sin identitet. Og så handler den om i de tiltag, man gør sig for at tilstræbe sig denne identitet.

Men bogen handler nu også om så meget andet. I bund og grund er det en bog, som består af en masse temaer og genrer, men som overordnet fortæller en historie: Altså plottet fremstår narrativt. Men det vigtige er, at læseren forstår, at der er en sammenhæng mellem den førnævnte livsstil og min opvækst; netop problematikken med at springe ud.

Det er en bog som består af mange korte kapitler og dele. I alt består den af 400 kapitler fordelt over 12 dele. Blandt kapitlerne er lyrik, grafik og fotografier, som alt sammen skal give indtrykket af, at det er mit værk, som jeg har ”klistret” sammen. Det bliver nærmest en dagbog, fordi udsmykningerne er påsat med clips”.

Hvis du kunne tænke dig at læse bogen, så kan du se mere her www.danielmedetymologi.dk , det er en bog på ca. 500 sider og koster 299,95 kr.


24-05-2012 6 stjerner til ny homobog
24-05-2012 En syngende Sys Bjerre klar med kærlighedserklæring til sin veninde
23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!