Irma pigen danser lystigt igen

24. januar 2012 af oliver
Læst af 633 personer.

Af Tejs Lindhardt, Tejs@XQ28mail.com
Gå til Facebook I LIKE

For knap et år siden var enden nær for supermarkedskæden Irma. Det troede administrerende direktør Alfred Josefsen i hvert fald på daværende tidspunkt.

For Irma havde på godt dansk jokket i spinaten. Den ellers så populære dagligvarebutik havde haft et par måske lidt for ”smarte” kreative reklamefolk til at udforme en reklame som lød sådan her:

”Hej Skat

 Alarm!!! Emil vil gå til ballet!
 Vi må ha gjort noget forkert Kan du ikke gøre nogle mandeting.
 Gå i takt. Lav et bål. Skal vi grille i aften?

Når du går i Irma, så tag deres blad Krydderiet”

KYS” 

Homoerne gik amok 
Det var ikke kun homoerne, der gik amok, det var også Irmas egne kunder og ikke mindst Det Kongelige Teaters balletmester Nikolaj Hübbe.

”Ifølge Nikolaj Hübbe burde Irma hellere fokusere på, at der er en spirende kunstner i drenge, som danser ballet i stedet for at sige, at drengene har en kønsforstyrrelse.
 
- Reklamen fejler, for det er et besynderlig menneskesyn at have, for de (Irma, red.) siger jo, at drenge som danser ballet er kønsforstyrret, siger Nikolaj Hübbe til BT.dk

Vores nuværende Kulturminister var også ude med en BLOG kommentar på Avisen.dk, hvor han brugte Dronningen ordet ”Dumsmart”. Han skrev således: At Irma har sagt god for en dumsmart reklame-kampagne er deres problem. Mit problem var, at jeg faktisk overvejede ikke at reagere på det, før sagen spredte sig som en steppebrand blandt mine facebook-venner. 

Og han fortsætter: Bare pokkers at det var Irma der gjorde det her. For jeg er jo glad for min lokale Irma-butik. Og jeg ved også godt, at der ikke ligger noget ondt bag den aktuelle kampagne. Den er som sagt bare ubegavet. Derfor håber jeg også, at der er nogen i Irmas' ledelse, der lige nu sidder med røde ører og har så meget (mands)mod, at de trækker kampagnen tilbage igen og i samme ombæring giver en uforbeholden undskyldning til homo-miljøet - og eventuelt også Nikolaj Hübbe. Læs bloggen her.

Irma valgte med øjeblikkelig virkning at trække reklame kampagnen tilbage.

"Vi har aldrig ønsket at støde hverken homoseksuelle eller balletdansere med plakaten. Vi beklager dybt, hvis vi har stødt nogen. Meningen med plakaten var, at man skulle trække på smilebåndet", fortæller Irmas marketingschef Gitte Matzen til Berlingske.


Irma med røde øre 
Jeg tror ikke, der skal herske nogen tvivl om, at Irmas ledelse på daværende tidspunkt havde røde øre, og at der måske faldt nogle bandeord her og der. I et interview her 8 måneder efter fortæller administrerende direktør Alfred Josefsen til Berlingske Business.dk, at han troede, at nu var hele verden virkelig i mod Irma.

”Vi var kede af historien. Som med Muhammed-krisen har man jo ikke lyst til at såre folk. Man bliver jo ked af at komme til at gøre sådan noget,” siger topchefen til Berlingske Business.dk.

Og nu handler folk lystigt i Irma igen..


24-05-2012 6 stjerner til ny homobog
24-05-2012 En syngende Sys Bjerre klar med kærlighedserklæring til sin veninde
23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!