Af Tejs Lindhardt, Tejs@XQ28mail.com
Gå til Facebook I LIKE
Dagen efter det store AXGIL show er der generalforsamling og valg til SLM Københavns bestyrelse, og her på XQ28 besluttede vi at tage pulsen på klubbens præsident. Derfor var vi en dag i december inviteret ned i deres lokaler for at snakke valg og præsidentskifte.
Han hedder Henrik Kristensen, og har været klubbens præsident i over 6 år.
Henrik mener, det er ved at være tid til et præsidentskifte; "for man skal jo ikke klistre til taburetten", griner han. Faktisk er der en læderklub i England, hvor præsidenten er på vej til de 80 år. Så Henrik kunne sidde der små 40 år endnu, hvis han ville.
"Det er ikke, fordi jeg er løbet sur i mit præsidenthverv, men seks år er lang tid, og jeg synes, det er ved at være på tide, der kommer nye kræfter til, og ikke mindst nye idéer", fortæller Henrik.
Et generationsskifte i SLM
Et af de store trækplastre om søndagen, er de såkaldte Naked Partyes (Nøgen fester), hvor der er en ca. 80-120 i alle aldre, og der er faktisk ret mange unge, der kommer der, for at feste på en kedelig søndag.
"Mange andre læderklubber i verden kæmper med, at deres medlemmer bare bliver ældre og ældre, men her i SLM København har vi en rigtig sund udvikling", fortæller Henrik.
På vej mod 40 år
I 1973 startede SLM København, så for den der kan regne hurtigt, betyder det at klubben i 2013 kan fejre sin 40 år fødselsdag.
"SLM København startede med at have lokaler i Schacksgade. Der lå vi i en ca. 15 år. Schacksgade ligger i en sidegade bag ved H.C. Ørstedsparken. Herefter flyttede vi til Studiestræde og tog ca. 15 år mere. Og nu ligger vi altså her i baggården i Lavendelstræde, og jeg håber da, vi mindst tager 15 år i disse lokaler", siger Henrik til XQ28.dk
Men den 10. februar, er der generalforsamling og valg til SLM Københavns bestyrelse.