Af Tejs Lindhardt, Tejs@XQ28mail.com
Gå til Facebook I LIKE
Forleden skrev vi en nyhed, om den amerikanske Sex and the City skuespiller Cynthia Nixon, der talte ved en kongres for homoseksuelle. Her udtalte Nixon, at hun så sin homoseksualitet som et valg.
"Jeg har prøvet at være heteroseksuel, og jeg har prøvet at være lesbisk. Jeg foretrækker at være lesbisk", sagde stjernen i sin tale.
Slet ikke lesbisk
Dermed antyder hun, at det er et valg hun har taget, at være lesbisk. Men det bryder de homoseksuelle sig slet ikke om i USA. Avisen New York Times skriver om det, og en læser kommenterer det således:
"Jeg er bøsse, og jeg er ikke i stand til at vælge, om jeg vil være forelsket i en mand eller en kvinde. Og jeg tror heller ikke, at det fungerer sådan for de heteroseksuelle, siger han, så hun kan ikke være lesbisk, snarere biseksuel", skriver han som kommentar.
Til daglig lever den 45-årige stjerne sammen med den 44-årige Christine Marinoni. I øvrigt fortæller Cynthia Nixon til New York Times, at hun er så træt af, at folk skal diktere hende, hvad homoseksualitet er. "Når jeg er lesbisk, er det fornærmende, at folk påstår, jeg er biseksuel".