Af Tejs Lindhardt, Tejs@XQ28mail.com
Så får Danmark igen muligheden for at opleve det sjove teaterstykke La Cage Aux Folles, denne
gang er det ikke i København, der bliver lagt skrå brædder til.
Teater og film
I 90'erne kunne man opleve Preben Kristensen i rollen som dragen Albin i Jean Poirets
teaterstykke La Cage Aux Folles, som oprindeligt er fra 1973 og blev filmatiseret i 1978.
Albins mand blev dengang spillet af Per Pallesen. Genialt teaterstykke, klart 6 stjerner værd,
husker jeg.
Vi har også oplevet La Cage Aux Folles som amerikansk film fra 1996 under navnet The Birdcage
med Robbin Williams og Nathan Lane i rollerne. Begge "stykker" var en succes.
Aarhus er med
Som vi var inde på i starten, så er det ikke i København stykket sættes op. Det vil være Aarhus
Teater, der lægger rammerne for dette helt fantastiske stykke.
Dog skal man lige igennem dette års store musicalopsætning af Chess, som har den skønne
Maria Lucia med. Du kan opleve Chess fra 30. Marts.
Allerede inden premieren på Chess søger teateret dansere, der skal slå deres dragfolder i 2013s
store satsning på musicalen La Cage Aux Folles.