Foto: Cover - Out Magazine
Af Josh Christensen, Joshua@XQ28mail.com
Den amerikanske skuespiller Ezrah Miller, der herhjemme er bedst kendt fra filmen "We Need To Talk About Kevin", som han fik ros for, springer nu ud som queer i Out Magazine.
Forleden kunne man på både diverse hjemmesider og sociale medier læse, at skuespilleren Ezrah Miller var sprunget ud som queer, og nogle af os tænkte sikkert, at det vidste vi egentligt godt.
Herhjemme er den ret lækre skuespiller bedst kendt for "We Need To Talk About Kevin", og spiller homoseksuel i filmen The Perks of Being a Wallflower, der får amerikansk premiere i september. Nu springer Ezrah Miller så ud i LGBT magasinet OUT, hvor han frit fortæller, at han er queer, og ikke rigtig tænker over sine eventuelle partneres køn.
Han taler også om, at unge på hans alder slet ikke er klar til de seriøse monogame forhold som mange af dem så aggresivt søger.
Ezrah Miller har før spillet homoseksuel i filmen Every Day, som i øvrigt er en utrolig skøn film, som varmt kan anbefales.
I interviewet taler han videre om mobning og om de drillerier, han blev udsat for i skolen, fordi han gerne kyssede drenge, og hvordan en god ven forrådte ham
Desværre har Nordisk Film valgt først at give The Perks of Being a Wallflower premiere i september, selvom filmen er interessant for mange unge. Før kampagner som Its Get Better eksisterede Perks novellen, som er en helt igennem fremragende fortælling, og personligt glæder jeg mig til at se Ezrah i rollen som den homoseksuelle Patrick.