Værter ved dette års Pride er.... Se hvem det er her

5. juli 2009 af oliver
Læst af 999 personer.
Af Tejs O. T. Lindhardt

”Vi inviterer til fest i mangfoldighedens navn. Det er ligegyldigt, om du er homo, hetero, gul, blå eller rød. Vi glæder os til at vise omverden, at vi har friheden til at feste i kærlighedens navn”, siger stand up-komikeren Audrey Castañeda, der sammen med tv-værten Dan Rachlin bliver vært for Copenhagen Pride-showet på Københavns Rådhusplads lørdag den 1. august 2009.

 

”Dan Rachlin er kærlig, loyal og knalddygtig”, fortæller Audrey Castañeda om sin mandlige medvært. Hun står på scenen til Copenhagen Pride-showet for tredje år i træk, mens det er Dan Rachlins debut som vært for showet, der forventes at tiltrække op mod 50.000 tilskuere.

Dan Rachlin er bedst kendt som radio- og tv-vært, men er også en erfaren konferencier, der fortæller: ”Jeg sikrer det strukturerede fest-kaos”.

Han tilføjer med et smil, ”Og så bemærkede jeg allerede for år tilbage, at jeg har en stjerne hos en del af LGBT-publikummet, fordi jeg altid garanterer en fest”.

 

Med til at sikre festen er blandt andre den danske R&B-stjerne Medina med den tredobbelte platin-vinder ’Kun for mig’ og club-favoritterne Fagget Fairys med det internationale hit ’Feed the Horse’. De mere seriøse indslag varetager overborgmester Ritt Bjerregaard, World Outgames 2009 og LBL, der uddeler sine traditionsrige homo-priser på scenen.

 

Audrey Castañeda er en af de kreative kræfter bag showet, og fortæller: ”Showet er planlagt, så alle aldre kan synge og danse med fra start til slut”. Hun tilføjer med et smil: ”Publikum kommer til at se værterne på en måde, som de aldrig har set os før. Vi sætter også vores eget på spil …”

 

Audrey Castañeda kan netop nu opleves i hit-komedien ”Sorte kugler”, mens Dan Rachlin er vært i programmerne ”Pokermagasinet” på DK4 og ’Dans’ på musikkanalen VH1.

 

Tidsplan for

Copenhagen Pride Show 2009 på Københavns Rådhusplads lørdag den 1. august

Kl.12.00 Barerne åbner på Københavns Rådhusplads

Kl.14.00 DJ Helle Zebitz varmer tilskuerne op

Kl. 16.00 Paraden ankommer til Københavns Rådhusplads, og showet starter

Kl.21.00 DJ Joakim Hediger runder showet af med sin hyldest til DJ-ikonet Kim Schumacher


24-05-2012 6 stjerner til ny homobog
24-05-2012 En syngende Sys Bjerre klar med kærlighedserklæring til sin veninde
23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!