Open Air film i aften: Mig Yngve
24. juli 2009 af oliver
Læst af 684 personer.
Af Tejs O. T. Lindhardt Så er det i aften kl. 22.00, at Copenhagen pride viser filmen "Mig og yngve" ved et specielt Open Air arrangement. Filmen skal ramme et så bredt publikum som muligt – og derfor har man i år valgtdenne film. Et samarbejde mellem Copenhagen Pride, Copenhagen Gay and Lesbian Film festival og Men’s shop.
Om filmen November 1989. Berlinmurens fald. I Stavanger i Norge har Jarle Klepp ingen anelse om, at alt snart også vil ændre sig for ham. Indtil videre har han alt; verdens bedste kæreste og verdens mest cool kammerat. Sammen skal de snart lancere Stavangers sejeste punkorkester, "Mattias Rust Band". Men så dukker der en ny dreng op i klassen, Yngve. Han er ikke som alle andre, og Jarle er forvirret. Langsomt, men sikkert svigter Jarle alle omkring sig og opdager, hvad det vil sige at stå alene. MIG OG YNGVE er en sprudlende og gribende, dramatisk opvækstkomedie med musik af nogle af periodens førende rockbands, bl.a. Stone Roses, The Cure, REM, Japan, The Jesus and Mary Chain og Joy Division.
MIG OG YNGVE blev i år af Nordisk Råd nomineret som Årets Bedste Skandinaviske Film og filmen har hentet fire Amanda priser (Norges fornemste filmpris), bl.a. prisen for Årets bedste film.
En film vi i øvrigt her på XQ28 gav 6 stjerner.
Se traileren her
|
|
|