Af Tejs O. T. Lindhardt
Copenhagen Pride Paraden afholdes i morgen lørdag d. 1. august. Den starter på Frederiksberg Rådhusplads kl. 13:00, over Frederiksberg til Nørrebro, for til sidst at ende på Københavns Rådhusplads. De største trafikale udfordringer ventes mellem 13.20 og 14.40 ved Ågade. Da der ventes mange tusinde tilskuere vil trafik omkring resten af ruten også være uregelmæssigt.
“Det bliver den største Copenhagen Pride Parade nogensinde. Med mulighed for omkring 3.000 deltagere, der skal gå fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen, har vi brug for lidt plads. Vi håber på forståelse fra københavnerne, hvis gader vi går i. Hvis man har lidt tid, så stil cyklen eller bilen og nyd synet af den flotte og farverige parade,” siger Ole Santos, formand for Copenhagen Pride.
Politikere med i paraden
På vej mod Rådhuspladsen viser mange politikere deres støtte til de homo-, bi- og transseksuelle minoriteter. Blandt dem, der går med, er:
- Socialdemokraterne: Overborgmester Ritt Bjerregaard, overborgmesterkandidat Frank Jensen, borgmester Jakob Hougaard, MF Mogens Jensen, MF Flemming Møller Mortensen, MF Christine Antorini, MEP Britta Thomsen
- Radikale Venstre: MF Margrethe Vestager, borgmester Klaus Bondam, EP-kandidat Sofie Carsten Nielsen
- Venstre: Borgmester Pia Allerslev
- Liberal Alliance: MF Simon Emil Ammitzbøll
- Enhedslisten: MF Johanne Schmidt-Nielsen
- Socialistisk Folkeparti: MF Kamal Qureshi, borgmester Bo Asmus Kjeldgaard
“Vi er glade for, at så mange politikere vil være med til at fejre retten til at elske sammen med Copenhagen Pride. Det er et vigtigt signal at sende internationalt, at de danske politikere står bag minoriteter. Det viser et fordomsfrit Danmark,” siger Ole Santos.
Paradevagter
Med kun 1 dag til den store Copenhagen Pride parade, så mangler man stadig 10-15 parade vagter siger Paradekoordinator Jesper Sørensen.
Vi mangler som sagt 10-15 paradevagter til at få den store parade til at køre og vis du vil være en del af det at afslutte en fed uge for Copenhagen Pride er det nu der er brug for dig.
Du kan melde dig på pridens hjemmeside.