Af Theis René Bruun
Vi står af på Frederiksberg metrostation. Ikke specielt mange mennesker. Op af trapen, rundt om hjørnet og så er det hverken til at komme frem eller tilbage for bare mennesker. Selvfølgelig mange unge, men også rigtig mange børn og gamle mennesker. Alle steder glade ansigter og et glimt i øjet – ”det er lidt spøjst... men hvor er det alligevel fedt” synes deres ansigtsudtryk at sige. Fantastisk display af ”intergration” af homomiljøet i den danske kultur.
På frederiksberg ”Rådhusplads” kommer den sidste stressede homofyr løbene nede fra stationen. Stopper op og hiver fjerboaen op af nettoposen. Vender sig om: ”Sidder den nu ok” og springer derpå op i en af lastbilerne og festen begynder.
Kl. 13.15. Gaden er blevet spærret af og Pridens første vogn bliver stille og roligt dirigeret ud på gaden til de lokkende rytmer fra trommerne på bilen. Fjer, korte skørter og flotte mavemuskler over alt. Det starter godt og publikum er vilde med det. Men som antallet af biler der kører forbi stiger og vognene bliver mere og mere tomme er det som om festen langsom dør ud, og mister sit blikfang. Nu er det mere en udstilling af reklamebannere på hjul end det er den farverige fest det lagde ud med. Alt i alt en fed oplevelse der hjælper til på forståelsen af hvordan det er at være homo i et land hvor det er socialt accepteret. Så er det jo bare med at få budskabet spredt til de mindre oplyste lande. Party on Copenhagen.