Af Theis René Bruun
På et LGBT møde i Libanon, sidste uge, fremlagde to homoseksuelle flygtninge fra Irak billeder af lig med afhuggede hoveder, og billeder der tilsyneladende viser mænd i amerikanske uniformer, i gang med at henrette en flok nøgne lænkede mænd. Påstanden er at det var homoseksuelle civilister der blev henrettet.
Undersøgelser er sat i gang men ud over det er der endnu ikke nogen udtalelser fra det amerikanske militær. Flere af kampagneledere har dog udtrykt deres mistro til beviserne og Scott Long direktør Humen Rights Watch, fortæller at han lige er kommet tilbage fra en undersøgelsestur i Irak og der har han intet hørt om de nye anklager.
Ali Hili, medlem af LGBT i London udtaler at han ikke tror på anklagerne. Han har hørt lignende anklager for over otte måneder siden. En mand havde påstået han havde billeder der beviste det samme og ville have erstatning. På under en uge havde manden dog ændret sin forklaring 3 gange og Ali mener det er de samme usande rygter der svirre her.