Det er ikke kun hyggesnak i Melbourne, hvor den 20ende International Aids Society konference er i gang. Der tales også om behandlings- og forebyggelsesmetoder.
I juni 2012 godkendte den amerikanske lægemiddelstyrelse 2-stofpillen i hiv-behandlingen 'Truvada' som endnu et middel i forebyggelsen af hiv. Pillen er tiltænkt ikke-hiv-smittede med høj risiko for at blive smittet, og skal tages dagligt for at virke optimalt. Denne form for forebyggelse kaldes 'pre exposure prophylaxis (PreP)' = altså forebyggelse FØR man bliver udsat for smitte. I modsætning til hvad vi har kendt i mange år, nemlig 'post exposure prophylaxis (PeP)' = hurtig hiv-behandling EFTER at have været udsat for smitte. Måske hjælper det at vide, at 'pre' på latin betyder 'før' og 'post' betyder 'efter'.
Studier viser, at Truvada nedsætter risikoen for at blive smittet med op til 90 %. Truvada tilhører den gruppe af hiv-medicin, der hedder 'nucleosid analoger' og anvendes i Danmark i kombination med andre stoffer i mange hiv-smittedes daglige behandling.
På internationalt plan er der stadig ikke enighed om det hensigtsmæssige i at begynde at behandle raske personer med hiv-medicin, når allerede smittede mange steder i verden end ikke har adgang til behandling.
Imidlertid har Verdenssundhedsorganisationen, WHO, netop fastslået, at de 'indtrængende anbefaler mænd, der har sex med mænd (MSM), at bruge PreP som en yderlige metode til at undgå smitte'. WHO anslår, at 'brug af denne form for forebyggelse vil nedsætte smittespredningen blandt MSM med 20-25% og i
en periode på 10 år afværge 1 mio nye hiv-infektioner i denne gruppe.
Diskussionerne om for eller imod PreP kan sammenlignes med de til tider meget ophidsede skænderier - ofte af moralsk karakter - vi oplevede med introduktion af P-pillen for mange år siden. De kvinder, som dengang ønskede at anvende P-pillen, blev beskyldt for at være ansvarsløse, umoralske, promiskuøse og det, der var værre. Der er i dag næppe nogen, der vil beskrive kvinder, der bruger p-piller, på samme måde som dengang - tværtimod!
I modsætning til hvad man måske skulle forvente, viser studier, at personer, som bruger PreP, ikke ændrer sexadfærd, men f.eks. fortsætter med også at bruge kondom, hvis det har været deres praksis hidtil.
Der er som altid en økonomisk vinkel på hele spørgsmålet om brug af PreP. Hvem skal betale for det? I de studier, der hidtil har været gennemført, har personerne fået medicinen gratis, men vil de også være motiverede for efterfølgende selv at betale for medicinen? Det mangler vi stadig svar på.
I Danmark har der i mange år været adgang til PeP, der skal ordineres efter et lægeligt skøn. Der er endnu ikke adgang til PreP, men mon ikke det blot er et spørgsmål om tid, før det i et afgrænset omfang bliver en realitet?