USA: Sanktioner mod Uganda og Nigeria?

Af Jesper B. Frederiksen 29. juli 2014

En gruppe amerikanske senatorer forsøger at presse Obama til at ramme de to lande på pengepungen på grund af deres homohadende lovgivning

  • I det forløbne år er forholdene for homoseksuelle i de afrikanske lande Uganda og Nigeria blevet væsentligt forværret. Uganda har indført dødsstraf for homoseksuel adfærd og i Nigeria risikerer man op til 14 års fængsel.

    En gruppe af politikere i det amerikanske senat søger nu at gøre deres indflydelse gældende over for præsident Barack Obama, som skal mødes med en lang række afrikanske ledere til et topmøde i Washington i begyndelsen af august. En række afrikanske lande har nemlig adgang til at eksportere deres varer toldfrit til USA under det såkaldte AGOA-initiativ (African Growth Opportunity Act). For at have adgang til AGOA skal et land overholde menneskerettighederne, og det er på det punkt, senatorerne nu ønsker at ramme Uganda og Nigeria.

    I deres brev til Obama skriver senatorerne:

    "Vi skriver, fordi vi er dybt bekymrede over den voksende tendens i love og lovforslag rettet mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer (LGBT) i Afrika. Kombineret med embedsmænds og mediers voksende hadefuldhed, truer disse love med at føre til en periode med udbredt undertrykkelse af LGBT-miljøet i mange afrikanske lande. Vi mener, at gennemførelsen af sådanne love er en menneskerettighedskrænkelse og i strid med værdierne i African Growth and Opportunity Act (AGOA).

    I år har både Nigeria og Uganda vedtaget love som pålægger strenge straffe for homoseksuel adfærd og aktivisme til fordel for LGBT-miljøet. På trods af stærk modstand fra USA og mange andre lande vedtog Nigeria et forbud mod homoægteskaber i januar, og en måned senere gjorde Ugandas præsident "The Anti-Homosexuality Act" til lov med sin underskrift. I Nigeria førte lovgivningen straks til et udbrud af homofobiske overfald.

    Som De ved, hører Uganda og Nigeria til blandt de lande, som falder ind under AGOA, som siden 2000 har ydet toldfrihed for import af visse varer fra Afrika syd for Sahara. Kongressen vedtog loven med den klare intention, at fordelene ved denne ikke-gensidige aftale skulle afhænge af, at de pågældende lande forpligter sig til at respektere menneskerettighederne. AGOA fastslår, at et land kun kan nyde godt af AGOA, hvis landet "ikke foretager grove krænkelser af internationalt anerkendte menneskerettigheder."

    International retspraksis på menneskerettighedsområdet betragter respekt for seksuel orientering og kønsidentitet som menneskerettigheder. Vi beder derfor Deres regering om at tage Nigerias og Ugandas adgang til fordele under AGOA op til fornyet overvejelse, og hvis det fastslås, at de pågældende lande ikke gør løbende fremskridt henimod en overholdelse af lovens krav, beder vi dem tilbagekalde landenes adgang i overensstemmelse med [lovhenvisning].

    Vi er af den opfattelse, at de diskriminerende anti-LGBT-love i de pågældende lande udgør en klar overtrædelse af menneskerettighederne, og vi håber, at den årlige tværinstitutionelle gennemgang af AGOA vil komme med denne anbefaling. Vi beder Dem endvidere om ikke at genindføre de pågældende landes adgang til AGOA, før de har taget skridt til at afskaffe sanktioner rettet mod LGBT personer.

    Som Den internationale Handelskommision (ITC) med rette bemærkede ved AGOA's vedtagelse, var det  "aldrig Kongressens hensigt, at AGOA skulle være en blankocheck til alle afrikanske lande uden hensyntagen til deres resultater. Den skulle være et incitament for afrikanske regeringer til at forbedre deres politiske og økonomiske regeringsførelse, ikke en understøttelse af uhensigtsmæssige politikker." Nogle af de ledere, herunder Ugandas præsident Yoweri Museveni, som gerne henviser til fordelene ved AGOA, er de samme som nu bærer ansvaret for en forringelse af LGBT-rettighederne i Afrika. Ved at fjerne adgangen til AGOA sender USA et klart signal om, at et land må vælge mellem fordelene under AGOA og overtrædelsen af LGBT'eres menneskerettigheder. "

    Brevet var underskrevet af følgende demokratiske senatorer:

    Christopher Murphy (Conneticut), Tammy Baldwin (Wisconsin), Richard Blumenthal (Connecticut), Barbara Boxer (Californien), Al Franken (Minnesota), Kirsten Gillibrand (New York), Edward Markey (Massachusets), Sherrod Brown (Ohio), Mark Udall (Colorado) og Martin Heinrich (New Mexico).

    Det ville jo have været rart med blot en enkelt republikansk senator blandt disse få retfærdige, men træerne vokser nu engang ikke ind i himlen. 

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar