I England har et antal af supermarkeder censureret coveret på filmen Lesbian Vampire Killers.
Komedien, som er skrevet Matthew Horne og James Corden, har tidligere mødt stærk kritik af filmanmelderne, der kalder den fordummende og dårligt skrevet. Nu er filmen så igen i modvind, idet butikskæder som Tesco og Sainsbury´s har besluttet at censurer filmens coverbillede. Det har de gjort ved at få Momentum, DVD distributør, til at sætte klistermærker over de stødende dele af coveret.
Problemet skulle til dels ligge i ordet ”Lesbian” og i fotografiet af en kvinde med meget dyb udskæring. Billedet er skåret lige over brystet, og udelader derfor ansigtet. Kritikken går på at billedet er sexistisk, og nedtrykker kvinder til at være sexsymboler frem for individer. ”Dette er flere beviser for den nye voksende trend, der gør lesbiske til pornografisk legetøj, som heteroseksuelle mænd kan lege med.” Udtaler Louise Carolin, assisterende redaktør på magasinet Diva.
Spørgsmålet er, om det homoseksuelle miljø har solgt sin stolthed til fordel for accept og forståelse af omverdenen. Der har tidligere været snak om nogenlunde samme problemstilling i forbindelse med filmen Bruno. Set med øjne inde fra homomiljøet er filmene humoristiske med hensyn til en latterliggørelse af fordomme produceret af det heteroseksuelle miljø. Det lader uheldigvis til at det heteroseksuelle miljø ikke opfanger ironien i filmene; men nærmere anser filmene som en konfirmation af deres fordomme, hvilket er med til at styrke disse fordomme. Det er måske på tide at sætte bremserne i, og forsøge at fortælle hvordan det i virkeligheden hænger sammen. Ret ryggen, og vis lidt stolthed så verden kan se, at homoseksuelle ikke kun er en flok tosser, der afviger fra alt hvad der ellers opfattes som normalt. Det ville virkelig være en fordomsdræber.
--OBS: Har du en skribent, fotograf eller eventmager i maven, så kontakt os, se mail under info