The Diary of a Madman

Alene på scenen står en mand. Han byder folk  velkommen til sin verden og forklarer spillereglerne. Du kan grine, du kan græde, du kan blive aggressiv eller forvirret. Nogenlunde som i den rigtige verden, men denne er hans egen psykologiske verden, hvori han forsøger at navigere.

Rummet er stort og sort, og i lyset fra den ene glødepære, der hænger fra loftet, ses en stol og en kasse som det eneste i rummet udover manden i det farvestrålende tøj. Rummet og de få kulisser giver plads til fysisk udfoldelse og udvikling, men bruges hovedsageligt til at udfolde mandens sindstilstand, som beskueren bliver involveret i og stiller spørgsmålstegn ved. Hvordan behandler vi folk, hvis sind fungerer anderledes end vores eget? Hvis virkelighed er den sande? Og kan der virkelig kun findes én sand virkelighed?

Den gale mand spilles af performeren Csongor Szabó som i samarbejde med Dansehallernes kunstneriske leder og koreograf, Tim Rushton, står bag stykket. Forlægget er den ukrainske Nikolai Gogol's Diary of a Madman fra 1835, hvori protagonisten bevæger sig dybere og dybere ind i en sindssygdom.

Udviklingen i teaterstykket er hovedsageligt scenisk, og både sceneteknikker og publikum bidrager til øget kompleksitet hen mod stykkets slutning efter 60 minutter. Der gennemgås vidt og bredt, blandt andet et jalousidrama mellem to sko, en kærlighedsaffære med en stol, et beatbox-fandangostykke samt torturlignende tilstande begået af usynlige mænd.

Stykket balancerer et sted mellem handlingsforløb og emotionelle tilstande, som det ofte er tilfældet med modernere dans, og disharmonien mellem monologen og bevægelsen underbygger de psykotiske tilstande og sympatien for galningen på scenen.

Diary of a Madman er en yderst intim performance, hvor beskueren får lov til at kigge over skulderen på galningen, læse i hans dagbog og se ind i hans sind på godt og ondt.  

Fire stjerner.