Nu får du mulighed for at opleve Rasmus Andersen fra RAZspa, ham der er kendt fra TV2 frihuset vise sine produkter i Torvehallerne.
Selvom Ole Henriksen til daglig bor i USA, er han nok kendt for, at være Danmarks største Cremekonge, men faktisk vi også vores egen ukronet cremeprins.
Vores Cremeprins er nemlig Rasmus Andersen, som der, de sidste par år har bygget et helt creme imperium op. Han er kendt fra bl.a. Go’morgen Danmark og ikke mindst TV2 Frihuset hvor han har fyldt seerne med gode råd og tips. Han har vist os hvordan man lavede cremer og læbepomader på en stilet og humoristisk måde.
Frihuset lukkede sidste år, så nu har ”seerne” fået en hel ny og anden mulighed for at se ham. Rasmus har rykket sig selv og sine RAZspa produkter ind på en kvadratisk ”flise” i den Københavnske Torvehal.
Her har du mulighed for at kigge forbi, se og prøve forskellige produkter. RAZspa har i samarbejde med Danmarks dygtigste kemikere, bl.a. fremstillet en håndcreme, kun med naturlige ingredienser og med så meget helende og plejende kamille-ekstrakt, at du ikke kan undgå at dufte det.
Køber du et produkt, så får du noget så fint, som en håndskrevet regning, og produktet pakket fint ind, med en snor og en lille pind til at bære, som i gode gamle dage, og hvor mange steder gør du det?