Af Tejs Lindhardt
Danmarks har fået sin første landsdækkende netværks-portal for kvinder, der fascineres af kvinder. Gennem YesYesYes.dk kan kvinder netværke med hinanden, finde vej til mødesteder, opdatere sig på arrangementer og deltage i rejser – og få hjælp til at gøre deres drømme til virkelighed.
Hvor tager du hen, hvis du går og overvejer, om du måske er til kvinder, eller bare savner nogen at snakke med?
”Ensomheden var rungende, spørgsmålene mange og svarene få, da jeg selv sad med to små børn og året forinden havde afsluttet 7 års ægteskab med deres far. Man definerer sig ikke nødvendigvis som lesbisk, fordi man bare har lyst til at lære andre kvinder at kende og skabe nye relationer,” fortæller Mette BL Thomsen, der står bag YesYesYes.dk sammen med sin kæreste Annemette Kjær Clausen.
Hvor går jeg hen?
YesYesYes.dk rummer mere end 100 links med vejledende beskrivelser af netværksgrupper over hele landet – eksempelvis kor eller sportsgrupper. Man kan også klikke sig til caféer, restauranter, diskoteker, overnatningsmuligheder, butikker og events i det område, man bor. Og hvis man tilmelder sig nyhedsbrevet fra YesYesYes.dk, bliver man løbende orienteret om fx de seneste politiske initiativer, festivaler, rejser, sportsbegivenheder mv.
Som et ekstra plus kan man også tage med på en af de Rejsende Workshops, som har den overordnede overskrift ”Indsigt & Udsigt”. Udover at møde andre kvinder og se nye udsigter, får man en god bid personlige indsigter med hjem, som med garanti er anvendelige i dagligdagen. ”Det at rejse ud danner altid grobund for at se livet fra nogle andre vinkler end sædvanlig”, fortæller Annemette, som er rejseleder på de Rejsende Workshops.
Savner du én at tale med?
- Om din seksualitet, dine drømme, dine udfordringer eller noget helt fjerde? Så kan YesYesYes og hjælpe dér. Mette tilbyder som Personlig Power Specialist og coach YesYesYes-Coaching, som er baseret på mange års erfaringer inden for en kombination af samtale, akupunktur og zoneterapi. Brugere af Mettes kompetencer er begejstrede!
Interaktivt netværk
YesYesYes.dk lægger op til, at brugere af siden bidrager til indholdet ved for eksempel at skrive ind, hvis man opretter en vandregruppe i Nørre Snede eller åbner et nyt mødested i Slimminge. Håbet er, at YesYesYes.dk kan bidrage til at skabe nye netværk rundt om i landet samt på Grønland og Færøerne. Og hvis man har lyst til at fortælle sin egen historie, kan man få den lagt ind på sitet, så andre kan lade sig inspirere af den.
Spring ikke ud – find ind
”Vi mener, at det ligger i tidsånden at være åben og ærlig og snakke om sande værdier, der retfærdiggør, at kvinder kan trives med deres seksualitet, som den nu en gang er”, fortæller Mette, og Annemette slutter:
”I YesYesYes mener vi, at det ikke længere handler om at springe ud som noget, men om at finde ind til kernen af sig selv. I YesYesYes siger vi JA til Livet, Kærligheden og Livsglæden”.