World Press Photo 2015, Foto Mads Nissen

Verdens bedste foto er af to mænd

Af Elvir Pelešević 5. oktober 2015

Danskeren Mads Nissen vandt tidligere på året prisen for det bedste pressefoto. Det drejer sig om et billede, der forestiller forbudt kærlighed mellem to russiske mænd.

Udstillingsinfo

Hvor
JP/Politikens Hus

Entre
80 kr.

Åbningstider
mandag-fredag 13:00-18:00 (onsdag og torsdag til 21:00) og weekend 11:00-18:00

Et billede siger mere end tusind ord, lyder et gammelt ordsprog, der i disse moderne digitale tider, hvor verden forandrer sig konstant og med lysets hastighed, er uhyre aktuelt. I forhold til det skrevne ord, som kan være genstand for skjulte dagsordener og manipulation, vil billeder oftest være et mere pålideligt og troværdigt vidnesbryd.

Et emne, der har været meget mediefokus på i senere år, er de homoseksuelles mildest talt utaknemmelige situation i Rusland, især i kølvandet på en række antihomoseksuelle love, som er blevet indført i landet siden 2012. Den danske fotograf Mads Nissen har selv berørt emnet ved at lave en hel billedserie om had mod homoseksuelle i Rusland under overskriften "Homophobia in Russia". Et af billederne fra denne serie, som blev taget i Sankt Petersborg i 2014, vandt prisen som det bedste pressefoto i år. Nissens billede vandt i konkurrence med i alt 97.912 andre billeder indsendt af 5.692 fotografer fra 131 lande.

Billedet forestiller Jon på 21 år og Alex på 25 år. Nissen mødte parret på en homobar i Sankt Petersborg, hvorefter fotografen blev inviteret til Alex' soveværelse for at forevige en af parrets mest intime stunder. Symbolikken i billedet er ikke til at tage fejl af: De tunge, mørke gardiner fortæller en historie om den forbudte kærlighed i det moderne Rusland, som foregår i hemmelighed og langt fra offentlighedens lys. Selv siger Nissen, at billedet handler om kærlighed, og at han er glad for, at det er netop et billede som dette, der vinder.

»Kærlighed og had. Det handler om et begær, der ikke kan holdes tilbage lige meget hvad, heller ikke selv om du har fået at vide, at det er forkert, for det er ikke en sygdom at være homoseksuel, men noget du bliver født som«, sagde han til Politiken i februar 2015, da han modtog prisen.

Mads Nissens og andre vinderbilleder i forskellige kategorier kan ses og opleves i JP/Politikens Hus i disse dage ved en storslået udstilling, der løber frem til den 22. oktober.
 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr